Tirsdag 22. marts kl.14 holder Børneafdelingen på Hvidovre Hospital fernisering med en serie af plakater af den internationalt anerkendte plakatkunstnergruppe Surrend.
Af Hanne Stetting DuvåVi vil gerne vise virkeligheden, som den er, siger Jan Egesporg fra kunstnergruppen Surrend."Plakaterne henvender sig både til børn og voksne. De minder lidt om Ib Spang Olsen, men er mere direkte og har et politisk budskab også," fortæller Børneafdelingens ledende overlæge Klaus Børch.
"Jeg mener, at kunst ikke udelukkende hører til på museer, men også ude i samfundet, dér hvor folk rent faktisk er. Derfor er Hvidovre Hospitals store børneafdeling et oplagt sted, hvor der kommer rigtig mange forældre, bedsteforældre og børn. Tanken bag samarbejdet er, at Børneafdelingen skulle have noget, der kan adsprede børnene og deres forældre, når de er indlagt. Plakaterne fra kunstnergruppen vil inspirere til dialog, håber jeg, " siger Klaus Børch.
Plakatserien er en hyldest til lasterne - en poetisk hyldest til livet. Jan Egesporg fra kunstnergruppen Surrend fortæller:
"Vi ser ikke laster som noget negativt, snarere noget med passion - et engagement i livet, som børn har: Når de hopper i en vandpyt, hyler ud af vinduet og råber højt på mælk, når de ser stolt op på deres erotisk tiltrækkende mor, når de nyder alt, hvad der glimter af guld, nyder at finde stilhed eller at grille på en varm sommerdag," fortæller han.
Også indvandrermiljøer - præcis som hospitalets virkelighed"I dag er det som om mange illustrationer for børn foregår i et kunstigt prinsesseunivers. Det er som om børnene skal beskyttes fra virkeligheden. Vi vil gerne vise virkeligheden, som den er, siger Jan Egesporg.
Plakaterne viser da også en god blanding fra forskellige miljøer, indvandrermiljøer og klassisk danske miljøer. Præcis så mangfoldig som virkeligheden også ser ud på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.
De ti plakater er blevet produceret med tilskud på 110.000 kr. fra fem almennyttige fonde.
Tirsdag 22.3.2011 kl. 14!Hvidovre Hospital, Kettegaard Alle 30 2650 Hvidovre.Udstillingenfinder du i Vandrehallen - foran afsnit 415
Kontakt Ledende overlæge Klaus Børch. 38 62 2742Plakatkunstner Jan Egesprog/Surrend 2835 60 43
I 1980’erne kunne man dårligt tænde for sit fjernsyn, uden at se overlæge Jens Ole Nielsen fortælle om hiv og aids. I dag hører vi ikke så meget til hverken overlægen eller sygdommen, men de er her stadig, og kampen mod aids’en fortsætter.
I uge ’tyve’ sætter Hvidovre Hospital fokus på tyve, langfingrede banditter og andre ubudne gæster. Se her, hvordan du kan undgå, at værdigenstandene forsvinder fra din afdeling.
Tidligere vandrede der nybagte fædre forvirrede rundt og ledte efter bleer og brystpumper på Hvidovre Hospitals barselsafdeling. Men ikke længere. Afdelingen har sat patienternes ønsker i fokus og gjort det lettere for de befippede fædre at finde vej ved hjælp af bedre skiltning. Og det er bare begyndelsen.
De danske regioner har fredag den 3. maj opsagt overenskomsten med de praktiserende læger per 1. september 2013.
Hvidovre Hospital har nu fået endeligt tilsagn om 1,45 mia. kroner fra regeringens kvalitetsfond til modernisering og udbygning af hospitalet.