Undervisningsminister Tina Nedergaard besøgte fredag 15. oktober Hvidovre Hospital for at høre om sygeplejerskeuddannelsen. Hun blev budt velkommen af formand for Region Hovedstadens Udvalg for Uddannelse og Forskning Marianne Stendell.
Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, vicedirektør Henriette Gedde, undervisningsminister Tina Nedergaard, Region Hovedstadens formand for Uddannelse og Forskning, Marianne Stendell, og formand for DSR Dorthe Steenberg.Intern udrykning på løbehjulEn af Hvidovre Hospitals 100 ph.d.studerende Gitte Bunkenborg fortalte ministeren om sin forskning. Gitte Bunkenborg er sygeplejerske og har stået for det såkaldte MAT-team. Det er et internt akut udrykningshold på hospitalet. Her kører special-uddannede sygeplejersker rundt på løbehjul, hvis en patient viser f.eks. tidlige symptomer på hjertestop. Udenlandske undersøgelser viser, at man kan redde liv ved at forebygge hjertestop tidligt ved at have interne udrykningskorps. Nu skriver Gitte Bunkerborg en ph.d. om emnet.
Uddannelse på tværs af faggrupperHvidovre Hospital har en særlig afdeling, hvor læger, sygeplejersker og andet personale bliver uddannet på tværs af deres faggrupper. Det er en ny udvikling i sundhedsvæsenet, som har tradition for at uddanne læger for sig og plejepersonale for sig. Undervisningscentret Learning Lab er da også en stor succes med daglig kursusvirksomhed inden for en række områder. I hospitalets undervisningsafdeling er der indrettet en hospitalsstue med dukker, der bruges til undervisningen. Learning Lab ledes af sygeplejerske Jeanette Kirk.
Patienter, pårørende og personale er nu et stort skridt nærmere et nyt og bedre hospital i Hvidovre. Aarhus Arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen Architects har sammen vundet konkurrencen om udvidelsen af hospitalet.
Jette Porsager har byttet endoskoper ud med tommestok under ombygning af Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Hun er projektsygeplejersken som sørger for, at sygeplejersker og læger forstår, hvad håndværkere og arkitekter siger – og omvendt.
I 1980’erne kunne man dårligt tænde for sit fjernsyn, uden at se overlæge Jens Ole Nielsen fortælle om hiv og aids. I dag hører vi ikke så meget til hverken overlægen eller sygdommen, men de er her stadig, og kampen mod aids’en fortsætter.
I uge ’tyve’ sætter Hvidovre Hospital fokus på tyve, langfingrede banditter og andre ubudne gæster. Se her, hvordan du kan undgå, at værdigenstandene forsvinder fra din afdeling.
Tidligere vandrede der nybagte fædre forvirrede rundt og ledte efter bleer og brystpumper på Hvidovre Hospitals barselsafdeling. Men ikke længere. Afdelingen har sat patienternes ønsker i fokus og gjort det lettere for de befippede fædre at finde vej ved hjælp af bedre skiltning. Og det er bare begyndelsen.