Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Indvielse 2. maj 2012

Alle borgere er velkommen til indvielsen onsdag den 2. maj kl. 13-14 i ambulatorieetagen ved Center 1 på Hvidovre Hospital.
Tekst: Anette Fly, kommunikationskonsulent
Foto: Susanne Østergaard, fotograf

Vi lukker lyset ind
Larm og støv har forstyrret dagligdagen gennem de sidste tre måneder på Hvidovre Hospital. Håndværkere og arkitekter har arbejdet intenst på første etape af en større, samlet modernisering af den lange gang i ambulatorieetagen som er den væsentligste trafikåre for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital. Her færdes der dagligt rigtig mange mennesker, og de har indtil videre måtte undvære dagslyset i den lange gang.


En storstillet modernisering bragt dagslyset helt fra øverste etage og hele vejen ned gennem det store hus.

”Vi er nu færdige med første etape af moderniseringen af ambulatorieetagen på Hvidovre Hospital, og vi er stolte og glade for den flotte løsning. Håndværkerne har brudt gennem etagerne og sat store loftsvinduer i, der gør at vi nu har dagslys inde i huset, helt ned i ambulatorieetagen. Det gør en stor forskel for alle der færdes især i ambulatorieetagen, hvor der før ikke var dagslys, men også for de besøgende i Vandrehallen, der nu får en bedre fornemmelse af de mange etager og lag der er i Hvidovre hospitals struktur. Vi er nu færdige med selve gennembrydningen i Center 1, og har valgt at markere dette tidspunkt, og invitere borgerne til indvielse onsdag den 2. maj”, siger hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen.

Moderniseringerne omfatter mange forskellige projekter – dels er der ved at blive lagt ny belægning på gulvene i ambulatorieetagen, dels er der ved at blive ombygget ved gennembrydningen samme sted. Det vil føre til nye og glasopbyggede åbne modtagelser ind til ambulatorierne, og en samlet opgradering af området.

Alle borgere inviteres til indvielse 2. maj
Indvielsen er onsdag den 2. maj kl. 13-14 i ambulatorieetagen ved Center 1 på Hvidovre Hospital.

Her kan man møde hospitalsdirektionen på Hvidovre Hospital og en repræsentant fra Regionsrådet. Det vil samtidig være en mulighed for at høre lidt om de fremtidige ombygninger, der skal ske på Hvidovre Hospital, samlet kaldet for Nyt Hospital Hvidovre.
Hvis du har spørgsmål til det kommende byggeri eller den igangværende renovering, så vil du kunne få lejlighed til at stille dem her, også.