Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Halal-debatten er nået til Hvidovre

Debatten om hvilke former for kød, der skal serveres på de offentlige institutioner er nu nået til Hvidovre Hospital. Vi har stillet vicedirektør Torben Mogensen fire skarpe spørgsmål om hospitalets brug af halal-kød.

Hvorfor er alt okse- og kalvekød på hospitalet halalslagtet?

Vi indførte halalkød både af praktiske og økonomiske årsager. Det ville både blive mere besværligt og dyrere at skulle lave både en halal-version og en ikke-halal-version af retterne. Så skulle vi have to produktionslinjer. Det kræver flere folk, mere udstyr og flere penge.  

Hvorfor skal religion blandes sammen med maden på hospitalet?

Det handler ikke om religion, men om at give et ensartet og ligeværdigt tilbud til patienterne. Alle skal kunne få et sundt og nærende måltid mad, når de er indlagt på Hvidovre Hospital.

Vi prøver så vidt muligt at tage hensyn til alle vores borgere – om de så er kristne, ateister, muslimer eller vegetarer. Vi har jo også altid alternativer til halalkødet, som fx svine-, fisk- eller vegetarretter.

Er halal-slagtning ikke dyreplageri?

I Danmark bliver alle dyr bedøvet, inden de får skåret halsen over. Ved halalslagtning lægges snittet et lidt andet sted på end ved ikke-halal, men dyrene lider ikke mere end ved normal slagtning.

Hvorfor er I pludselig begyndt på at servere halal-slagtet kød?

Det er ikke en nyhed, at Hvidovre Hospitals okse- og kalvekød er halalslagtet. Det var noget, vi begyndte på for flere år siden, fordi det var det der bedst kunne betale sig praktisk og økonomisk. I øvrigt fremgår det ganske tydeligt af vores menukort, hvilke retter der indeholder halalkød, så der er altid mulighed for at vælge et alternativ. Det er et holdningsspørgsmål, som vækker store følelser, men det er ikke en nyhed. 


 




Webredaktør
Regionhovedstaden
Email:



Nyheder