Simulationstræning i Endoskopien har givet et højt fagligt udbytte og et øget fokus på samarbejde og kommunikation i akutte situationer.
Af Anders Brændstrup, Udviklings- og uddannelsesafdelingenEt par intense og lærerige dage var hvad der ventede to teams af sygeplejersker og læger, da de deltog i simulationstræning i Endoskopien. Formålet var at øve kommunikation under pres og give medarbejderne en højere grad af tryghed ved akutte situationer.
Selve træningen bestod af tre scenarier á ca. 25 min. og foregik for første gang i Endoskopiens egen afdeling. Dermed åbnedes der op for en direkte kobling mellem træningen og arbejdet i hverdagen. Foto: Susanne Østergaard.Hvert scenarium udfordrede deltagerne på forskellige måder og blev gjort meget realistiske gennem brugen af livagtige simulerede patienter spillet af medicinstuderende ansat i Learning Lab.
"Mange var nervøse for at stille sig op foran kollegaerne, men da scenarierne for alvor spidsede til, og en figurant fx begyndte at kaste blod op, indlevede alle sig meget i situationen og observanterne havde svært ved ikke at bryde ind og ”hjælpe”". Det fortæller klinisk vejleder Ian Mitchell.
Reflektioner over samarbejdeNok så vigtigt blev hvert scenarium fulgt op af 40 min. debriefing, hvor deltagerne kunne analysere forløbet i detaljer. Dette lukkede op for gode refleksioner over samarbejdet, herunder hvordan kommunikation og klare retningslinjer kan være med til at hjælpe teamet ved en akut situation.
Afdelingssygeplejerske Tine Karbo udtaler om baggrunden for simulationstræningen: " Ideen kom af, at der i afdelingen er et øget antal akutte patienter. Desuden er Endoskopien en afdeling der er fusioneret for et års tid siden. Da der i afsnittet kommer et utal af forskellige læger, udover de faste læger, er det vigtig, at vi er sikre i vores kommunikation, kender vores egne styrker og hvad vi kan arbejde videre med."
Træningen har derfor både øvet de faglige kompetencer og sat fokus på de arbejdsgange og rutiner der eksisterer i en afdeling, hvilket har været værdifuldt i en gruppe bestående af ”nye” og ”gamle” medarbejdere. Så selvom det kræver megen planlægning og koordinering at lave sådan en dag, mener Ian Mitchell at det faglige og organisatoriske udbytte af simulationstræningen har været al arbejdet værd:
”Det har været meget positivt. Det var vigtigt at lave en sjov faglig dag og samtidig give muligheden for den her refleksion over situationerne. Når noget går galt er det mange små ting der spiller ind. Øvelserne viste hvordan kommunikation, arbejdsgange alle kender og en klar rollefordeling kan minimere fejl og det virker som noget deltagerne vil tage med videre."
Tine Karbo tilføjer:
" Vi var meget spændte på, hvordan dagene ville gå, men vi synes det blev en succes, og vil gerne gentage noget lignende en anden gang. Vi fik stor hjælp fra uddannelsesafdelingen og det kan helt klart anbefales til andre afdelinger. Det vigtige er nu, at vi får samlet op på de ting vi skal arbejde videre med, så vi også udvikler praksis i hverdagen.
I 1980’erne kunne man dårligt tænde for sit fjernsyn, uden at se overlæge Jens Ole Nielsen fortælle om hiv og aids. I dag hører vi ikke så meget til hverken overlægen eller sygdommen, men de er her stadig, og kampen mod aids’en fortsætter.
I uge ’tyve’ sætter Hvidovre Hospital fokus på tyve, langfingrede banditter og andre ubudne gæster. Se her, hvordan du kan undgå, at værdigenstandene forsvinder fra din afdeling.
Tidligere vandrede der nybagte fædre forvirrede rundt og ledte efter bleer og brystpumper på Hvidovre Hospitals barselsafdeling. Men ikke længere. Afdelingen har sat patienternes ønsker i fokus og gjort det lettere for de befippede fædre at finde vej ved hjælp af bedre skiltning. Og det er bare begyndelsen.
De danske regioner har fredag den 3. maj opsagt overenskomsten med de praktiserende læger per 1. september 2013.
Hvidovre Hospital har nu fået endeligt tilsagn om 1,45 mia. kroner fra regeringens kvalitetsfond til modernisering og udbygning af hospitalet.