(Fra www.regionhovedstaden.dk)Stadig flere rum på hospitalerne og i psykiatrien lever op til Region Hovedstadens rengøringskrav, viser ny rapport. På to hospitaler er alle rum godkendt.
Rengøringen på Region Hovedstadens hospitaler bliver stadig bedre og bedre. 400 lokaler undersøgt Det viser en ny ekstern konsulentrapport om rengøringskvaliteten, som har undersøgt mere end 400 lokaler på Region Hovedstadens hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri. Stigning i godkendte lokaler Siden den forrige rengøringsundersøgelse i 2010 er andelen af godkendte lokaler på hospitalerne steget fra 75 procent til 79 procent. I Region Hovedstadens psykiatri er procentdelen af godkendte lokaler steget endnu mere – fra 57 procent til 75 procent. Her er rengøringsstandarden helt i top På to hospitaler, Amager og Frederikssund, er rengøringsstandarden helt i top, for her er alle undersøgte rum blevet godkendt. For alle andre hospitaler og psykiatrien gælder det ifølge rapporten, at mange af de afviste lokaler er tæt på at blive godkendte, og de har oftest kun en enkelt urenhed. Tak til dygtige rengøringsfolk - Det viser, at det bærer frugt, når vi politisk fastholder fokus på, at der skal være ordentligt rent i vores bygninger. Det kan vi også takke vores dygtige rengøringsfolk for, som sikrer, at vores patienter færdes i et rent og dermed sikkert miljø, siger Flemming Pless (S), som er formand for Region Hovedstadens nye Patientudvalg, der skal overvåge arbejdet med at forbedre rengøringsniveauet. Et lille stykke vej til målet Størstedelen af lokalegrupperne så som toiletter, sengestuer, indgangspartier og venteværelser har nået regionens mål på 70 procent godkendte lokaler. Når det gælder operationsstuer og intensivstuer er ønsket en godkendelse på 100 procent, og her er der stadig et lille stykke vej til målet. Uddannelse til både ledere og rengøringsmedarbejdere Region Hovedstadens kvalitetschef Inge Kristensen er fortrøstningsfuld i forhold til at hæve niveauet yderligere: - Vi har stadig gode muligheder for at udvikle os, og vi vil sætte ekstra ind med uddannelse til både ledere og rengøringsmedarbejdere i det kommende år, siger Inge Kristensen. Det skal vi arbejde medIfølge rapporterne kan udfordringerne for rengøringspersonalet være nedslidte gulve og inventar, men også rengøring af behandlingsudstyr og rengøring tæt på patienten. - Personalet kan muligvis være nervøse for at røre ved noget forkert på udstyret eller træde patienten for nært. Det skal vi arbejde med, siger Inge Kristensen. Patienter er tilfredse Et vigtigt parameter er selvfølgelig også patienternes oplevelse af rengøringen af hospitalerne. Her oplever alle auditorerne ifølge rapporten en positiv holdning fra patienter, der udtrykker stor tilfredshed med rengøringen. - For tre år siden var der en del patienter, der udtrykte utilfredshed, men det er helt vendt rundt nu. En enkelt patient mente faktisk, at rengøringen var for omfattende, siger Anne-Lise Schjønning, rengøringsauditor fra Dansk Cleaning Service, som står bag rapporterne. Fakta om rengøringsundersøgelsen
Yderligere oplysninger hos:
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.