Lørdag den 24. september slog Hvidovre Hospital dørene op til et flot og velbesøgt Åbent Hus arrangement. Personalet var trukket i ens røde polo-shirts, og gav både borgere, patienter og kolleger et indblik hospitalets funktioner og arbejde.
Af Troels Christiansen, studentermedhjælper i KommunikationsenhedenCa. 1200 mennesker besøgte Hvidovre Hospital i løbet af lørdagen for at opleve de mere end 50 aktiviteter og rundvisninger. Der var kø til flere af aktiviteterne. Eksempelvis havde mange børn taget deres bamser med på bamsehospitalet på Børneafdelingen, og i Ambulatorieetagen var der travlhed for at få tjekket helbredet. ”Det har været en sjov dag, men vi har haft super travlt, og har ondt i fødderne nu”, konstaterede Desireé D’Aniello lungesygeplejerske fra Lungesektionen sidst på dagen. Fotograf: Susanne ØstergaardEn dag fyldt med oplevelser I gennem hele huset summede en god og hyggelig stemning, hvor besøgende havde mulighed for at se og opleve hospitalets mange forskellige funktioner og opgaver.I Livsstilsgangen i Ambulatorieetagen kunne folk få testet og målt deres helbred. Flere afdelinger havde opstillet en stand i Vandrehallen, hvor de besøgende hele vejen fra center 1 til 4 bl.a. kunne prøve operationsudstyr, smage på patientmaden, få lagt armen i gips, få gode råd om forebyggelse eller at snakke med en regionspolitiker. Uden for kunne folk komme ind i en ambulance og opleve en redningsaktion med brandvæsen og helikopter. I UUA kunne folk få et indblik i de mange sundhedsfaglige uddannelser, og hvordan ansatte træner for at blive dygtigere til pleje og behandle patienterne.
En god mulighed for at lære kollegerne at kendeMange af de ansatte benyttede også lejligheden til at få undersøgt deres helbred, og at lære kollegernes hverdag bedre at kende. ”Mange af kollegerne bliver overrasket over, hvad deres kolleger på andre afdelinger laver i praksis, samt hvor de geografisk bor”, fortæller Klaus Børch, ledende overlæge på Børneafdelingen, som synes, at et arrangement som dette er en god måde at få en bedre forståelse for hinandens arbejde og afdelinger.
Tak for indsatsen Det var en glad og stolt arrangør bag Åbent Hus Marianne Fabrin, som sidst på dagen kunne se tilbage på et flot og vellykket arrangement. ”Det er dejligt at opleve den måde personalet har samarbejdet på, og det engagement, alle har lagt i, at fortælle om deres arbejde og vise deres afdeling frem på”, fortæller Marianne Fabrin, som takkede alle for en rigtig god og flot indsats.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.