Ansatte på hospitalet er så utilfredse med den nye håndtering af uniformer, at de i begyndelsen af februar satte en underskriftindsamling i gang. Tirsdag kunne fællestillidsmand og sygeplejerske Tine Jæger Pedersen overrække Hospitalsdirektionen 784 underskrifter i protest.
Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent
Da linneddepotet sidste år måtte spare og afskedige medarbejdere, kunne afdelingen ikke længere følge med efterspørgslen på rene uniformer, sorteret og omdelt i de personlige garderober. Det medførte mange klager og var en af de væsentligste grunde til, at Hospitalsdirektionen valgte at indføre et centralt udleveringsdepot. Men den nye ordning skaber bekymring og megen kritik.
Fællestillidsmand og sygeplejerske Tine Jæger Pedersen overrakte tirsdag eftermiddag Hospitalsdirektionen 784 underskrifter i protest imod den nye måde at håndtere uniformer på.”Medarbejderne er utilfredse med, at de nu selv skal bruge tid og kræfter på at holde sig med uniform - som i øvrigt er obligatorisk for at kunne udføre deres arbejde. I realiteten er det jo en besparelse, der bliver lagt ud på medarbejderne og deres fritid”. Det fortæller Fællestillidsmand Tine Jæger Pedersen, og fortsætter:
”Allerede da den nye ordning blev meldt ud med indstikket i lønsedlen, skabte det vrede og undren hos medarbejderne. De er grundlæggende utilfredse med, at de skal bruge deres fritid på at hente uniformerne, men de er også vrede over, at de ikke længere har deres egne personlige uniformer, men i stedet skal bruge puljetøj. De føler ikke, at der er en garanti for, at de kan få de uniformer, de skal bruge, når behovet opstår – og de oplever den nye uniformshåndtering som en markant serviceforringelse,” siger Tine Jæger Pedersen.
Alle får de uniformer, de har brug forHospitalsdirektionen tog imod underskrifterne i tirsdags. De anerkender, at det for nogle ansatte er svært at acceptere den nye måde at håndtere uniformer på.
”Vi har gennem det seneste år finkæmmet alle områder for at leve op til kravene om besparelser, og vi vil meget hellere spare på driftsområder end spare på lønudgifter, hvor det er muligt. Den gamle ordning, med personlige uniformer omdelt i de personlige garderober, har været en meget dyr løsning, og andre hospitaler har afskaffet lignende ordninger,” fortæller Vicedirektør Kirsten Breindal. Hun fortsætter:
”Ingen her på hospitalet skal bekymre sig om, hvorvidt de kan få de uniformer, de har brug for, når behovet opstår. Jeg ved, at Serviceafdelingen gør alt for at sikre en hurtig ekspedition, så ingen skal bruge tid på at stå i kø ved udleveringsdepotet. Samtidig er der opstillet vogne ved udleveringsdepotet om aftenen og i weekender, så vi også dér har mulighed for at hente flere uniformer”.
I 1980’erne kunne man dårligt tænde for sit fjernsyn, uden at se overlæge Jens Ole Nielsen fortælle om hiv og aids. I dag hører vi ikke så meget til hverken overlægen eller sygdommen, men de er her stadig, og kampen mod aids’en fortsætter.
I uge ’tyve’ sætter Hvidovre Hospital fokus på tyve, langfingrede banditter og andre ubudne gæster. Se her, hvordan du kan undgå, at værdigenstandene forsvinder fra din afdeling.
Tidligere vandrede der nybagte fædre forvirrede rundt og ledte efter bleer og brystpumper på Hvidovre Hospitals barselsafdeling. Men ikke længere. Afdelingen har sat patienternes ønsker i fokus og gjort det lettere for de befippede fædre at finde vej ved hjælp af bedre skiltning. Og det er bare begyndelsen.
De danske regioner har fredag den 3. maj opsagt overenskomsten med de praktiserende læger per 1. september 2013.
Hvidovre Hospital har nu fået endeligt tilsagn om 1,45 mia. kroner fra regeringens kvalitetsfond til modernisering og udbygning af hospitalet.