Én type af patienter giver hurtigt udtryk for smerter og får behandling. En anden gruppe lider i stilhed. ”Ligegyldigt hvad patienten fejler, er det vigtigt, at vi konsekvent følger op på om, og hvor mange smerter, han eller hun har. VAS er en god og simpel metode." Det fortæller Billy Kristensen, der er overlæge på Anæstesiologisk Afdeling.
Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent
En patient med smerter forbliver i sin seng og vejrtrækningen bliver mere overfladisk. Alene disse to situationer giver en betydelig øget risiko for udvikling af blodprop og lungebetændelse. Smerter kan også forårsage manglende appetit og konfusion, især hos ældre patienter. Det påtænkte rehabiliteringsforløb ender med at blive længere og mere krævende end forventet. Derfor er det vigtigt, at smerter behandles korrekt og i tide.
"Der er mange patienter, der ikke af sig selv siger, at de har smerter". Det fortæller sygeplejerske Louise Wallin Pedersen. På billedet har hun VAS-linealen fremme, og en patient er ved at angive sit smerteniveau. Foto: Susanne østergaard.
Når smerter vurderes ud fra VAS (Visuel Analog Skala), spørges patienten, hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerter og 10 er værst tænkelige smerter. Ud fra patientens smertescoring kan en smertebehandling sættes i gang. Efter 30 min. vurderer patienten igen niveauet af smerte. Det giver plejepersonalet et billede af, om behandlingen har virket, eller om det er nødvendigt at håndtere smerterne anderledes.
Alle afdelinger har VAS-linealer til rådighed, men de bruges ikke konsekvent. Hverken i forbindelse med den indledende sygeplejevurdering eller senere i patientens forløb. Det viser målinger, som Kvalitetsenheden har lavet.
Hvor ondt har patienten?Overlæge Billy Kristensen mener, at der er mange patienter der i dag ikke får den nødvendige smertedækning. Han håber, at alle afdelinger vil tage VAS-metoden til sig.
”At behandle smerter bygger altid på et subjektivt skøn og er knyttet til patientens egen oplevelse,” siger han. ” En objektiv nøjagtig måling er ikke mulig.”
Han mener, at de simple VAS-målinger er en god metode til at få patienterne til at angive niveauet af smerte, og er en god indikator for plejepersonalet til følge op på, om en given smertebehandling er tilstrækkelig.
”Først og fremmest skal vi have en vurdering af smerten for at kunne give en tilstrækkelig smertelindring. Og når vi så har påbegyndt en behandling, er VAS-måling også en vigtig metode til at følge op på, om smerteniveauet er reduceret, ” siger han, og slutter:
”Hvis en metode skal bruges ofte og af mange mennesker, er det vigtigt, at den er simpel, og det er VAS-måling. Samtidig giver den os en fælles reference både internt og i forhold til patienterne, når vi taler om smerter”.
Vi undgår misforståelser, når vi konsekvent bruger VASAfsnit 310 er en af de afdelinger, hvor plejepersonalet har taget VAS-metoden til sig. Sygeplejerske Louise Wallin Pedersen oplever ofte, at patienter ikke giver udtryk for deres smerter, hvis de ikke bliver spurgt.
”Der er mange patienter, der ikke af sig selv siger, at de har smerter. Måske tror de, at det hører med til det forløb, de står midt i. Eller også tror de, at de ulejliger os plejepersonale ved at spørge. Først når de har meget ondt, trækker de i snoren – og sådan skal det jo ikke at være,” siger hun.
”Når vi screener mere konsekvent, dvs. lige efter en patient er kommet tilbage fra operation og flere gange dagligt, undgår vi misforståelser. Der synes jeg det fungerer rigtig godt med VAS. Det bliver mere naturligt, at smerter - det er noget vi taler om og noget, vi kan gøre noget ved”.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.