Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Rengøringsstandarden er forbedret på Hvidovre Hospital

En netop gennemført intern rengøringsaudit på Hvidovre Hospital viser, at standarden for rengøring er forbedret. Ved denne audit opnåede hospitalet et resultat på 77,5% godkendte lokaler. Dette er en fremgang i forhold til den eksterne audit i november 2010, hvor resultatet var 70 % godkendte lokaler.

Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent



Indenfor det seneste halve år er en række initiativer sat i værk for at sikre en bedre rengøring på hospitalet. De mange rengøringsmedarbejdere er blevet undervist i særlige rengøringsstandarder, bl.a. med det formål at skabe en ensartet kvalitet.

Der er iværksat et projekt for udarbejdelse og implementering af instrukser for rengøring af medikoteknisk udstyr. Samtidig er der indført såkaldt ”overvåget rengøring” på intensiv afdeling. Her er plejepersonale tilstede, når der gøres rent, og de kan hjælpe rengøringspersonalet med rengøring af det udstyr, der er koblet til patienterne.

Generelt set er der tilført flere midler til kvalitetskontrol, og samtidig er der kommet et øget fokus på rengøringspersonalets kompetencer.

Servicechef Mette Luplau Gliese er tilfreds med resultatet.

”Vi har haft en forventning om, at kvaliteten er stigende, for det har vi set i de kvalitetskontroller, vi selv har foretaget løbende. Og så er vi meget glade for de tilbagemeldinger, vi får fra afdelingerne, fordi brugernes perspektiv er helt afgørende,” siger Mette Luplau Gliese.

Se film om rengøring og find mere information om resultaterne fra den seneste audit på Region Hovedstadens hjemmeside.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email