Akut forværring eller uventet død blandt patienter er et fænomen alle hospitalsafdelinger kender til. I Gastroenheden forsøger sygeplejerske og Ph.d.- studerende Gitte Bunkenborg at forebygge de kritiske patientforløb med en ny struktureret observationsmetode, der skal opspore de akutte signaler i tide. De foreløbige erfaringer er gode.
Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent
Gitte Bunkenborg underviser i struktureret brug af metoden Early Warning Score System. Metoden skal nu i brug på alle hospitalets sengeafdelinger. Foto: Susanne Østergaard.Mange patientforløb er i dag ambulante. Det betyder samtidig også, at den gruppe af patienter, der er indlagt på sengeafdelinger i dag, er mere syge end de hidtil har været. Med en gennemsnitlig høj alder og et kompliceret sygdomsbillede er de i risiko for at udvikle komplikationer under deres indlæggelse. Dette faktum afspejler sig dog ikke i det observationsniveau, der praktiseres på danske hospitaler, og dermed heller ikke på Hvidovre Hospital. Indtil nu.
Det handler om at være et skridt foranSygeplejerske Gitte Bunkenborg er i gang med en Ph.d.-afhandling, hvor målet er at forebygge de kritiske patientforløb med en ny struktureret observationsmetode, der skal opspore de akutte signaler i tide. Som et led i sin afhandling afprøver hun en struktureret anvendelse af metoden Early Warning Score System. Det sker på de fire store sengeafsnit i Gastroenheden. Ph.d.-afhandlingen bliver til i et samarbejde mellem Hvidovre Hospital og Universitet i Lund.
”På en ganske almindelig sengeafdeling kan der gå lang tid imellem målinger af puls, blodtryk, vejrtrækningsfrekvens og andre parametre. Det er et problem, for de værdier kan give de første indikationer på, at patientens tilstand er på vej til at udvikle sig i en kritisk retning. Med brug af Early Warning Score System følger vi patientens værdier med korte intervaller døgnet rundt, og personalet bliver guidet til at handle på det, de ser. Det gør, at vi kan være et skridt foran, når patientens tilstand forværres, og vi skal træffe nogle hurtige beslutninger,” fortæller Gitte Bunkenborg.
Sygeplejefaglige observationer og tværfagligt samarbejde Gitte Bunkenborg har et håb om, at patientforløb kan optimeres, og liv kan reddes. Det er drivkraften bag hendes forskningsarbejde.
”Det er helt naturligt, at ældre og meget svækkede patienter dør i vores varetægt, men engang i mellem dør patienter helt uventet. Jeg håber inderligt, at nogle af disse patienter kan reddes, hvis de bliver spottet tidligere i deres forløb. Det er her, jeg håber, at min forskning kan gøre en forskel,” siger hun.
Metoden skal udbredes til hele hospitalet De endelige resultater fra afprøvningen af den strukturerede observationsmetode på Gastroenheden er ikke færdige. Men på Hvidovre Hospital har man allerede nu tillid til, at observationsmetoden er med til at højne den faglige kvalitet. Kvalitetsenheden har derfor nu fået grønt lys til at ansætte en projektmedarbejder i to år til at udbrede metoden på hele hospitalet. Det er en rigtig positiv udvikling, fortæller kvalitetschef Henrik Larsen:
”Selvom vi ikke står med resultaterne af Ph.d.-projektet endnu, er der allerede nu så mange gode erfaringer med observationsmetoden, at vi gerne vil indføre dette arbejde på hele hospitalet. Både kvaliteten af pleje og behandling får på denne måde et løft,” siger han.
Foruden den økonomiske støtte fra Hvidovre Hospital og trepartsmidler fra Region Hovedstaden har Gitte Bunkenborg modtaget 593.000 kr. til forskningsprojektet fra Trygfonden.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.