Omkring 70 videokameraer i parkeringsetagen og ved hospitalets indgange skal give tryghed og forebygge tyveri og hærværk.
Af Inger Dahl, journalist
Utallige filmklip fra parkeringshuse, hvor folk bliver overfaldet, kørt ned i vild fart eller laver lyssky transaktioner har bidraget til, at de fleste af os oplever en parkeringskælder som et meget utrygt sted. Derfor har der gennem årene været rejst krav fra personalet om mere overvågning i hospitalets parkeringsetage.
Billedkvaliteten på de nye kameraer gør det let at identificere personer, hvis der er foregået noget kriminelt på hospitalet. Foto: Kemp & Lauritzen.35 kameraer skal filme Nu bliver ønsket opfyldt, når det sidste af de omkring 35 kameraer i parkeringsetagen er sat op i slutningen af juni.
”Vi har hidtil været tilbageholdende, fordi man først nu har fået udviklet kameraer med tilstrækkelig god billedkvalitet til at dække det store areal med mange søjler og lavt til loftet,” forklarer bygge- og teknikchef Anders Keller.
Alle indgange overvågesDe øvrige kameraer skal dække alle indgange til hospitalet og giver den form for overvågning, som nu er almindelig på steder, hvor der færdes mange mennesker
”Videoovervågningen skaber mere tryghed, fordi den har en forebyggende effekt. Desuden kan billedmaterialet bruges i efterforskning, ” siger Anders Keller.
Optagelserne gemmes som muligt bevismaterialeIngeniør Claus Dewulff står for at indføre videoovervågningen, og han oplyser, at optagelserne vil bliver gemt i en periode, der vil ligge inden for lovgivningens 30 dage.
” Hvis der er foregået noget mistænkeligt, kan man finde frem til optagelserne af det relevante område, og det vil kunne indgå som bevismateriale i en evt. politisag,” siger Claus Dewulff.
Hører under PortørcentralenPortørcentralens vægtere, der i forvejen hospitalet døgnet rundt, skal stå for den daglige drift af overvågningen.
Videokameraerne kan optage aktiviteter i alle hjørner af parkeringsetagen, og de sættes også op ved alle indgange til hospitalet. Foto: Susanne Østergaard.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.