Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvidovre Hospitals model inspirerer til ny uddannelse af sygeplejersker

Et særligt kursus for nye sygeplejersker på Hvidovre Hospital danner grundlag for en nytænkning af hele uddannelsen til sygeplejerske, sådan at den vil få et mere patientrettet og mindre teoretisk fokus. Fremtidens uddannelse var emnet for en stor konference mandag 28. marts.

Af Hanne Stetting Duvå, pressechef


På Hvidovre Hospital tilbydes nyuddannede sygeplejersker et særligt kursus. På billedet ses klinisk vejleder Janne Orbæk fra Gastroenheden og sygeplejestuderende kathrine Holm Hansen. Foto: Susanne Østergaard.

Sygeplejersker uddannes i for megen teori og for lidt praktisk arbejde tæt på patienterne. Sådan har kritikken lydt i flere år - bl.a. i dagbladet Politiken og i sygeplejerskernes egne fagkredse. Hvidovre Hospital har i de seneste fem år rådet bod på dette ved at tilbyde nyuddannede sygeplejersker et særligt kursus, hvor de lærte de mest basale praktiske funktioner. Navnet på Hvidovre Hospitals kursus er "Sikker Start I Sygeplejen".

"Det skyldes, at unge sygeplejersker ofte føler sig meget usikre, når de efter endt uddannelse kommer ud i en sengeafdeling og f.eks. skal bade ældre patienter og skifte bækkener," fortæller vicedirektør Henriette Gedde fra Hvidovre Hospital.

Over 500 tilmeldte sig til konferencen Fremtidens Kliniske Uddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen mandag 28. marts. Konferencen fandt sted på Professionshøjskolen Metropol.

Konferencen var arrangeret i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Professionshøjskolerne University Colleges Denmark, Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, SLS Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, DSR.

Læs programmet fra dagen her: