Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvidovre Hospital kom igennem survey med flot resultat

”Hvis jeg blev syg, ville jeg ikke være bekymret for at blive indlagt her på Hvidovre Hospital. I er gode og jeres patienter har det godt”. Det fortalte teamleder Marlis Daerr, da hun og de øvrige surveyers fra Joint Commission torsdag fremlagde den afsluttende rapport om de seneste dages survey.

Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent

Det er 4. gang at Hvidovre Hospital gennemgår et akkrediteringsforløb med Joint Commission. I løbet af de seneste dage har gruppen fra Joint Commission gennemgået hospitalet fra kælder til kvist. Om ca. to uger får vi en formel tilkendegivelse på, om Hvidovre Hospital også denne gang bliver akkrediteret. Men meget tyder på det.


Torsdag eftermiddag mødte mange ansatte fra hospitalet op til den afsluttende rapportering fra surveyerne. Foto: Susanne Østergaard.

Flot resultat skyldes en stor indsats fra medarbejderne
Til afrapporteringen kunne Marlis Daerr fortælle, at ud af mere end tusind måleenheder, får vi kun anmærkninger til de tredive - og Hospitalsdirektionen er meget tilfreds med dette resultat:

”Til trods for, at vi næsten har vendt hospitalet på hovedet igennem det seneste år med omorganiseringer og heftige besparelser, lykkedes det os alligevel, som en samlet virksomhed, at blive indstillet til akkreditering. Det synes jeg er fantastisk flot! Der er al mulig grund til at takke afdelingsledelser og medarbejdere for det store stykke arbejde, de gør. Ikke blot med forberedelse og afvikling af besøget her fra Joint Commission, men også i hverdagen, hvor kvalitetsarbejdet fylder mere og mere.” Det siger vicedirektør Henriette Gedde.

Vores faglige fokus er rettet imod patienterne
Kvalitetschef Henrik Larsen er også meget tilfreds, og er nu klar til at gennemgå og systematisere de anmærkninger, som hospitalet har fået. Selve planlægningsarbejdet vil blive lavet i Kvalitetsrådet, men det kommer til at ske i tæt samarbejde med de lokale kvalitetsråd ude på afdelingerne, lover Henrik Larsen:

”Vores faglige fokus er rettet mod patienterne, og vi skal selvfølgelig arbejde videre og forbedre os. Særligt på de områder, hvor vi har fået anmærkninger. Men indsatsen bliver prioriteret og tilpasset hospitalets øvrige indsatsområder, så det giver mening for alle,” siger han.

Kvalitetsarbejdet har fået en ny betydning
Både Henrik Larsen og Tine Skak fra Kvalitetsenheden giver udtryk for, at der er sket nogle store fremskridt med kvalitetsarbejdet gennem de seneste år:

”Hele kvalitetsorganisationen er blevet etableret, med stadig flere aktive lokale kvalitetsråd på banen. Man taler om kvalitet på en ny måde. Blander sig, rapporterer og fører en tydelig dialog på tværs i organisationen. Det er blevet indforstået, at kvalitet er noget vi arbejder med for patienternes skyld, og på den måde bliver kvalitet inkluderet i vores kerneydelse, frem for noget, vi bare skal leve op til,” fortæller Tine Skak.