Hvidovre Hospital får nu foretaget PCB-målinger af luften indendørs både i Hovedbygningen og i Undervisningsbygningen. Resultatet foreligger i løbet af nogle uger. Målinger fra 2010 viser, at fugerne i hovedbygningen var uden målbart PCB.
Af Hanne Stetting Duvå, pressechef
Foto: Susanne ØstergaardMorgenavisen Jyllands-Posten bringer i dag mandag 2. maj en artikel om fugemassen PCB, som findes i bygninger fra 1960´erne og 1970´erne overalt i Danmark. Hvidovre Hospital er en af dem, og derfor har hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen fortalt om problemstillingen i DR Radioavisen samt i TV2 Lorry, hvor indslaget bringes i aften.
Allerede i 2010 blev Hvidovre Hospitals hovedbygning undersøgt af firmaet Skandinavisk Biomedicinsk Institut. Det skete, fordi hospitalets Bygge- og Teknikchef Anders Keller læste om problemstillingen i fagtidsskrifter om byggeri. Firmaet konkluderede, at at fugemassen i Hovedbygningen var under et målbart PCB-niveau.
PCB er en fugemasse, som blev brugt i et betydeligt antal bygninger, der blev opført i Danmark 1960´erne og 1970´erne. Det betyder, at fugemassen antageligt findes i en del hospitalsbyggeri fra perioden. Fugemassen blev forbudt i 1977, fordi den indeholder miljøgifte.
"Jyllands-Posten har - ifølge artiklen i dag - taget prøver i Undervisningsbygningen, der er bygget tidligere end hovedbygningen. Prøverne er angiveligt taget udendørs. Her viser målinger fra firmaet Eurofins, at fugemassen indeholder PCB," fortæller Bygge- og Teknikchef Anders Keller.
Hvidovre Hospital får nu foretaget målinger af luften indendørs både i Hovedbygningen og i Undervisningsbygningen. Det er Skandinavisk Biomedicinsk Institut, der står for de nye målinger af luften.
Resultaterne af de nye undersøgelser af luften forventes at foreligge om nogle uger, og så vil Journalen Online formidle de nye målinger til medarbejderne.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.