Forskning er et satsningsområde for hospitalet. Derfor bliver hospitalets forskningsdag - for første gang - en fælles temadag. "Alle kan komme, og det er godt, for det er en faglig katastrofe, hvis forskning bliver afkoblet fra driften," siger forskningschef Ove Andersen.
Af Hanne Stetting DuvåFor første gang i hospitalets historie bliver den årlige forskningsdag holdt på en af de store fælles temadage. Ændringen er et led i den øgede fokus på forskning, som er en del af hospitalets nye strategi.Alle ansatte bidrager til forskningen, siger forskningschef Ove Andersen. Foto: Susanne Østergaard.
"Forskning er den eneste måde, hvorpå vi sikrer bedre behandling og optimerer patientforløb," siger forskningschef Ove Andersen.
Journalen Online har interviewet forskningschefen som optakt til forskningsdagen 8. april. Dagen byder på et væld af spændende forskningspræsentationer, der er henvendt til et bredere sundhedsfagligt publikum.
"Det er vigtigt, at medarbejderne forstår, at alle er med til at forske og udvikle. Hverdagens observationer og handlinger er det grundlag, vi bygger ny behandling på. Det skal alle være opmærksomme på," mener Ove Andersen.
”På forskningsdagen kan den almindelige medarbejder komme og se, at det, de laver, er en del af en "fødekæde". Fødekæden er nødvendig for, at der kan forskes og udvikles på et hospital,” fortæller han.
"Vi går ud og indsamler data om det, der ret faktisk sker i hverdagen. F.eks. inden for det nye område Optimeret Patientforløb, hvor vi kigger på behandlingen af de ældre og sårbare medicinske patienter. Vi ernæringsceener og faldscreener nemlig ikke bare fordi, vi får besøg af Joint Commission, men i lige så høj grad, fordi vi ved at dokumentere, hvad vi rent faktisk gør, kan bliver endnu bedre."Læs mere om forskningsdagen her.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.