Projekt Productive Ward på Gastroenhedens afsnit 323 har eksisteret i et år. Sygeplejerske Louise Gram har været med helt fra begyndelsen, hvor hun tvivlede på, om projektet ville få nogen effekt. I dag er hun positivt indstillet. ”Vi har fået skabt en fælles bevidsthed om vores arbejdsprocedurer - og ved nu, hvordan vi skal holde orden og gør ting mest effektivt. Vi får mere tid hos patienterne og det er jo dér, vi allerhelst vil være, ” siger hun.
Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent
Productive Ward er et engelsk koncept, som kan hjælpe medarbejdere med at se på udvalgte arbejdsgange for at spare tid og ressourcer. Formålet er, at personalet får mere tid til pleje, behandling og kontakt med patienterne.
Sygeplejerske Louise Gram (tv.) har sammen med sine kolleger nu arbejdet med Productive Ward i et år. Til højre ses projektsygeplejerske Tina Kristensen. Foto: Susanne Østergaard.Arbejdsgange under lupEt af de indledende forløb sidste år handlede om at få overblik over afdelingens organisering. Sygeplejerske Louise Gram tænker tilbage på det som en krævende proces.
”Alt blev målt og vejet fra første dag. Arbejdsgange blev analyseret og ens arbejdsdag blev endevendt, fordi projektsygeplejersken fulgte os meget tæt med et stopur. Det føltes som overvågning, og jeg var ret irriteret over det. Der gik faktisk flere måneder før jeg kunne se de første resultater,” siger hun.
Men resultaterne kom og flere sygeplejeprocedurer kunne tidsmæssigt kortes ned til det halve, bl.a. fordi der blev ryddet op.
”Da vi fik et samlet overblik over den måde, vi arbejder på, blev det pludselig tydeligt, at vi sagtens kunne gøre nogle ting anderledes,” fortæller Louise Gram.
Synlige resultater Louise og hendes kolleger blev bl.a. overraskede over, hvor meget tid der gik med at lede efter ting. Minutterne tikkede af sted, når der fx skulle hentes medicin, udstyr og mad.
”Vi har fået meget mere orden her på afsnittet. Vi kommer hurtigere ind på stuerne, og vi har fået langt mere tid til bl.a. at kostscreene og registrere.” fortæller hun.
”Jeg forstår også konceptet bedre nu og ved, at vejen til at forandre ting ikke er så lang mere. Jeg har mulighed for at bidrage med idéer og løsninger. Fx kan jeg lige nu se, at den måde, vi laver vagtskifte på om morgenen, tager for lang tid. Vi hænger bagefter hele formiddagen. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre noget ved.” fortæller hun.
Fokus på fælles ansvarIfølge projektsygeplejerske Tina Kristensen har arbejdet med Productive Ward også haft en betydning for personalegruppen.
”Vi har de samme trivsel - og samarbejdsvanskeligheder som på alle andre sengeafsnit. Men jeg synes, der er kommet et større fokus på, at man er et team og i fællesskab kan organisere arbejdet og hjælpe hinanden. Fx bestræber vi os på at mødes hver dag kl. 13.00. Her fordeler vi dagens sidste opgaver, så vi – som en af medarbejderne har formuleret det – kan gå lige trætte eller lige friske hjem.”
Læs mere om Productive Ward her.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.