Funktions– og Billeddiagnostisk Enhed har været på tegnebrættet igennem længere tid, men nu er enhedens overordnede ledelse og sektionsledelser på plads. ”Det giver rigtig god mening at sammenlægge alle billediagnostiske undersøgelser med uddannelse og forskning. Vi skaber bedre patientforløb, og som nære samarbejdspartere opnår vi et unikt læringsmiljø, hvor vi gensidigt kan inspirere hinanden”. Det fortæller Claus Leth Pedersen, der er enhedschef og ledende overlæge.
De tidligere afdelinger MR-forskning, Røntgen, MR-klinik og Klinisk fysiologisk/Nuklearmedicin skal fortsat levere de samme kerneydelse. Men fremover kommer det til at ske under den samme ledelse og i et langt tættere samarbejde mellem de nye sektioner i enheden. Det er blandt andet nyt højteknologisk udstyr, der har skubbet til udviklingen af den fælles diagnostiske enhed.
”Vi skal stadig diagnosticere, forske og uddanne, men med de nye teknologiske muligheder som fx hybridscannere, lægger det op til et øget samarbejde med det afgørende formål at kunne tilrettelægge mere hensigtsmæssige patientforløb. Patienterne skal i fremtiden ikke forholde sig til flere forskellige billeddiagnostiske afdelinger i deres udredningsforløb, og det tror jeg vil opleves som en væsentlig forbedring.” Det fortæller Hartwig Siebner, der er professor og forskningsleder i den nye enhed.
Udviklingsmuligheder er en forudsætning for høj kvalitetDet er ikke kun patienterne der får fordele af sammenlægningen. De ansatte vil også få flere udviklingsmuligheder. Og det sidste er helt essentielt, hvis enheden skal ligge i top både nationalt og internationalt. Claus Leth Pedersen fortæller:
”Vi vil rigtig gerne være toneangivende på vores felt, og en forudsætning for, at vi kan være det er, at vi både kan udvikle og fastholde de mange dygtige medarbejdere vi har og tiltrække endnu flere. Der vil fremover være et større albuerum, et større tværfagligt samspil og i kraft af, at vi nu er så store, bliver det nemmere for de ansatte at få nye faglige udfordringer internt”.
Respekt for hinandens faglighedAt sammenlægge fire meget forskellige afdelinger er en udfordring for alle parter, for de fleste skal lige vænne sig til at rammerne er ændret og et større samspil er nødvendigt. Fælles ledelse og fælles samarbejdsflader skal balanceres med specialemæssig integritet.
”Vi kan en masse hver for sig, men sammen kan vi faktisk endnu mere. I en stor billeddiagnostisk enhed kan forskerne hente inspiration i den kliniske hverdag med patienterne. Det kliniske og det forskningsbaserede arbejde er præcis lige vigtig - og vi skal mødes med gensidig respekt”. Slutter Hartwig Siebner og Claus Leth Pedersen.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.