Læge Michael Spooner fra Joint Commission valgte tirsdag at besøge Børnemodtagelsen. Det skete på en travl dag med mange patienter i venteværelset. Han var især optaget af visitering, dokumentering og arbejdsgange på afdelingen.
Af Jannie Gade Nielsen, kommunikationskonsulent
Hvor stor en del af patienterne kommer ind akut? Hvordan bliver de visiteret? Hvor lang tid skal de i gennemsnit vente – og hvem sikrer, at der ikke sker en forværring hos de små patienter imens de venter?
Spørgsmålene faldt hurtigt efter hinanden, da læge Michael Spooner (Th.) trådte ind i børnemodtagelsen. Til venstre ses afdelingssygeplejerske Kirsten Langhans. Foto: Susanne Østergaard.
Læge Michael Spooner gik meget kronologisk til værks under sit besøg. Han var interesseret i at vide, hvordan visitationen foregår, hvem der har ansvar for at tilse børnene og i hvilken rækkefølge. Han var imponeret over, hvor mange børn der hver dag indlægges via børnemodtagelsen. Michael Spooner gennemgik flere journaler. Den første med fokus på barnets vej fra Børnemodtagelsen til sengeafsnittet. Den anden med fokus på bl.a. smertedokumentation og anæstesi. Besøget blev afsluttet i børneambulatoriet.
Udfordret med relevante spørgsmålAfdelingssygeplejerske Kirsten Langhans var blandt de, der fulgte Michael Spooner rundt på afdelingen. Hun var meget tilfreds med besøget.
"Michael Spooner var dygtig til at stille klare spørgsmål, og jeg synes ikke, der opstod nogle misforståelser på grund af sprog. Han var også lynhurtig til at fange sammenhænge og indkredse de emner, han var interesseret i at høre noget om."
Kirsten Langhans oplever, at akkrediteringen skærper det faglige niveau i afdelingen:
"Jeg synes, det var meget relevant det, der blev fokuseret på i dag. Vi blev udfordret med alle de spørgsmål, og det skærper vores refleksion i forhold til den måde, vi løser vores opgaver på. Og så blev vi jo blevet bekræftet i, at der er mange ting, vi gør rigtig godt. "
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.