Den 1. januar 2012 fusionerer hospitalsdirektionerne på Amager og Hvidovre Hospitaler. Dermed bliver de to hospitaler til én virksomhed, fordelt på de to nuværende adresser. Fusionen er vedtaget af regionsrådet som en del af en ny overordnet administrativ organisering i Region Hovedstaden.
Patienterne på Amager Hospital og Hvidovre Hospital vil ikke umiddelbart mærke noget til fusionen, da det først og fremmest er en administrativ fusion, hvor ledelseslag og personale i de administrative funktioner samles.Ny organiseringHospitalsdirektionerne på de to hospitaler vil blive slået sammen, således at den samlede direktion vil komme til at bestå af én hospitalsdirektør og fire vicedirektører. Rollerne i den kommende direktion er allerede fordelt, og den nuværende hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital, Torben Ø. Pedersen, bliver hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospitaler. Vicedirektørerne bliver Peder Mogensen, Torben Mogensen, Henriette Gedde og Kirsten Breindal. Peder Mogensen skal fremadrettet varetage matrikelledelsen på Amager Hospital. Han får samtidig ansvaret for en række andre opgaver – herunder kontakten til flere afdelinger på Hvidovre Hospital.
Torben Ø. Pedersen, hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital. Foto: Susanne Østergaard
”Jeg ser den kommende fusion som en helt naturligt udvikling på baggrund af det gode samarbejde, der har været mellem Amager Hospital og Hvidovre Hospital på patientområdet. Der vil efter fusionen fortsat være hospitalsdrift i samme omfang på de to hospitaler, men fusionen vil give os bedre kort på hånden i forhold til at sikre en øget kvalitet og specialisering i behandlingen af vores patienter” siger Torben Ø. Pedersen.
Ny administrativ organisering i Region HovedstadenRegionsrådet har truffet beslutningen om den nye administrative organisering på baggrund af blandt andet analyser udført af konsulentfirmaet Lundgaard. Samtidig sender Regionsrådet et sæt nye ledelsesprincipper i høring, som vedrører forholdet mellem det politiske og det administrative niveau, herunder hospitalernes rolle i regionens drift og udvikling.
Den nye administrative organisering i regionen omfatter både ændringer i de centrale stabsfunktioner på Regionsgården, etablering af nye virksomheder og sammenlægning af ledelser på flere hospitaler. Udover Amager og Hvidovre Hospitaler, drejer det sig om Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler og om Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler. Alle fusionerne træder i kraft ved årsskiftet.
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.