Endokrinologisk Sengeafsnit er blevet grundigt affugtet og genåbner de 12 senge fredag 5. august.
Af Inger Dahl, journalist
Godt en måned efter skybruddet er Medicinsk Enhed ved at vende tilbage til mere almindelige tilstande i sengeafsnittene. Men ambulatorie-området er stadig lukket, og funktionerne er flyttet midlertidigt til andre lokaler.
Peter Farrington fra Bygge- og Teknikafdelingen måler luftfugtigheden i en sengestue i afsnit 119 sammen med specialeansvarlig overlæge Walter Nielsen fra Medicinsk Enhed. Foto: Inger Dahl.Lagkage til alle for indsatsen”Vi fik en masse vand ned gennem lofterne i Endokrinologisk Sengeafsnit (119) og i Hjerteafdelingen (115), hvor personalet tørrede op med dyner,” fortæller Anders Gotfredsen, ledende overlæge i Medicinsk Enhed.”Alle sekretærer og sygeplejepersonale har tørret op, ryddet op og flyttet rundt, og alle har taget det i stiv arm.”I tirsdags fik personalet lagkage som anerkendelse for den ekstraordinære indsats.
Fik reddet kostbart udstyrWalter Nielsen er til daglig specialeansvarlig overlæge, men i den seneste måned har han koordineret arbejdet med at få styr på den uorden, vandmasserne har skabt.”Det må vist kaldes force majeure, for så meget vand har vi aldrig fået ned i afdelingen før. Jeg kom ind søndag formiddag efter skybruddet, for jeg var meget usædvanligt blevet ringet op af en medarbejder, og det var virkelig ikke godt.Der stod ca. 2 cm vand overalt i ambulatoriet, og en printer stod og røg og slog gnister. Så vi slukkede for alt strømførende, og jeg kørte vores kostbare ultralydsscannere til flere mio. kr. over i et tørt område. De er heldigvis ikke blevet beskadiget særlig meget,” siger Walter Nielsen.
Walter Nielsen og Dina Munk har arbejdet tæt sammen med Peter Farrington (th.) fra Bygge- og Teknikafdelingen om at finde løsninger på de usædvanlige problemer, som vandet fra skybruddet har skabt i Medicinsk Enhed. Foto: Inger Dahl.Ambulatoriet spærret af og flyttetAmbulatoriet blev lukket, fordi gipspladerne i loftet havde fået så meget vand, at sprinklerne var ved at falde ned.”Vi var nødt til at spærre området af og aflyse patienter i den første uge. Siden har vi haft patienter samtidig med oprydningen, og i sidste uge flyttede vi med en dags varsel til midlertidige lokaler," siger Walter Nielsen.Kardiologi er samlet i center 2, hvor Holterlaboratoriet er installeret på gangen med lægekontorer og Hjertemedicinsk Ambulatorium i de lokaler, hvor der tidligere var blodprøvetagning. Lungemedicinsk Daghospital og ambulatorium er samlet i center 4. ”Det er vigtigt, at personalet er samlet for at kunne arbejde effektivt. Bygge- og Teknikafdelingen har skaffet lokaler og været gode samarbejdspartnere for os,” siger han.Tung luft i sengeafsnittet”Vi havde affugtere i halvanden uge, men personalet klagede over hovedpine, kløe og kvalme, og patienter fik det dårligere. Derfor blev hele afsnit 119 spærret af, så vi kunne få affugtet mere effektivt,” fortæller afdelingssygeplejerske Dina Munk.Undervejs blev en af stuerne i 115 også taget ud af brug, fordi et afløbsrør blev utæt, og en anden, fordi der kom sort væske ud af alle sprækker, fordi vand fra taget havde stået i væggene.”Vi er vant til at finde løsninger, for vi har haft håndværkere gående siden januar. Det værste nu er lugten, og efter det er blevet varmt udenfor, er her meget varmt, fordi ventilationen er under reparation,” siger Dina Munk.
- Hjertemedicinsk Ambulatorium og Holterlaboratoriet er samlet i center 2
Alle afdelinger på Hvidovre Hospital tager nu Early Warning Score-metoden i brug. Den skal forebygge akut kritisk sygdom og uventet død hos indlagte patienter. ”Metoden vil give medarbejderne et sikkert og systematisk værktøj i hånden, når de pludselig står med de kritisk syge patienter, fortæller projektleder og anæstesisygeplejerske Jesper Friis-Hansen.
Socialt udsatte skal have særlig hjælp - også på hospitalerne. Derfor har sundhedsminister Astrid Krag taget initiativ til at oprette et ligheds-netværk, der består af udvalgte hospitaler, kommuner og lægehuse, som skal afdække, hvor i systemet de ressourcesvage patientgrupper er mest sårbare. Amager og Hvidovre Hospitaler er udnævnt som modelhospital for større lighed i sundhedsvæsenet. I den anledning var ministeren, regionsrådsformanden og to borgmestre fra Ishøj og Brøndby onsdag på besøg kl. 11.30-12.30 for at tale med patienter og personale på tre afdelinger.
Svar på kræftprøver fra Patologiafdelingen i løbet af 5 timer. Det er nu muligt, efter at Patologiafdelingen har omlagt deres arbejdsgange i afdelingen ud fra LEAN og taget to nye analysemaskiner i brug. ”Vores nye maskiner kan køre både om natten og om dagen, og sammenholdt med vores nye arbejdsgange giver det os helt nye muligheder for levere hurtigere svar til afdelingerne. Samtidig understøtter det vores kommende udvidelsen af afdelingen, så vi er klar til at tage helt nye opgaver ind for hele Region Hovedstaden” fortæller Carsten Rygaard, ledende overlæge på Patologiafdelingen.
Hanne Ida Alsbirk er ansat som ny Kommunikations- og pressechef pr. 1. maj 2012. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på Niels Brock, er uddannet journalist og har en bachelor i medievidenskab.
Auditoriet var fyldt, og energien var stor, da der gennem en overdådig syv timer lang forskningsbuffet blev præsenteret resultater, konkurreret på kommunikative evner, og netværket på tværs af fag og specialer.