Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen fortalte mandag på et stormøde for personalet, at der skal nedlægges 150 til 175 flere stillinger på hospitalet. For godt en måned siden blev der nedlagt 225 stillinger, hvor 58 var i form af afskedigelser.
Hvordan kunne det gå så galt?”Vi vidste allerede i tiden omkring den første sparerunde, at en besparelse på 107 mio. kr. ikke ville være nok, for det var ikke lykkedes os at producere os ud af underskuddet. Men på det tidspunkt var det meget svært at få et overblik over, hvor meget mere det ville være nødvendigt at spare. Det var der flere grunde til. Én af grundene var, at vi ikke kunne få overblik over de reelle produktionstal fra Sundhedsstyrelsen.”
”Når det så er sagt, har vi bare ikke været gode nok til at prognosticere og planlægge. Vi burde kunne forudse et mer-forbrug, der udløser besparelser som dem, vi nu skal ud i igen. Det skal vi helt klart gøre noget ved fremadrettet.” fortæller Torben Ø. Pedersen.
Handleplan 2I dem kommende sparerunde skal der hentes 70 mio. kr. for at skabe balance i budgettet. Det svarer til en reduktion af medarbejderstaben på 6%. Heri indgår en ekstra pulje på 14 mio. kr., der kan anvendes til at kompensere dér, hvor det ikke er muligt at spare flere stillinger væk.
Torben Ø. Pedersen lægger ikke skjul på, at 2. sparerunde kan medføre flere afskedigelser end den første:
”Vi bliver nok nødt til at gribe til flere reelle afskedigelser denne gang, for der er ikke helt så mange vakante stillinger at tage af.”
Besparelser – også i fremtidenEn medarbejder fra salen stiller spørgsmålet, om vi også i de kommende år vil opleve store sparerunder på hospitalet. Torben Ø. Pedersen vil ikke afvise, at der også følger besparelser i 2011 og årene derefter.
”Det bliver generelt nogle rigtig svære år, vi går i møde. Det offentlige har som helhed et stort underskud og selvom hospitaler generelt ikke skal følge den 0-vækst kurs som stat og kommuner er blevet præsenteret for, vil vi sandsynligvis også skulle effektivisere endnu mere end vi gøre i forvejen”. Fortæller han.
”Det har været en fornøjelse at komme rundt på afdelingerne, og vi er imponerede over den meget høje faglige kvalitet, vi har mødt. Stort tillykke med resultatet, det er fantastisk flot!” Det var de indledende ord fra Marianne Jensen fra Den Danske Kvalitetsmodel fredag eftermiddag i auditorium 3. Her præsenterede hun resultatet fra ugens survey overfor personalet.
Serien, der går i luften 24. januar på DR 1, er underholdende og varm i sin formidlingsform, men også informativ. De fødende er i centrum, men en række medarbejdere spiller centrale roller i dokumentaren. Jordemoder Marianne Frederiksen er en af dem.
(Fra www.regionhovedstaden.dk)Stadig flere rum på hospitalerne og i psykiatrien lever op til Region Hovedstadens rengøringskrav, viser ny rapport. På to hospitaler er alle rum godkendt.
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling overtog i september i år ansvaret for at drive Patienthotellet. Fra 3. januar vil hotellet døgnet rundt være bemandet med både jordemødre og sygeplejersker. ”Det betyder, at indlagte patienter fra alle hospitalets afdelinger i større omfang kan tilbydes pleje og behandling,” fortæller Tina Holm Nielsen, ledende oversygeplejerske fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
Et indlæg på Hospitalsdirektionens blog på forsiden af intranettet er nu landet i dagspressen, hvor det har skabt en større debat om rimeligheden i at bruge Facebook, Dating.dk og andre sociale medier i arbejdstiden. ”Det er selvfølgelig ærgerligt, når den slags interne diskussioner havner i medierne, men i Hospitalsdirektionen fastholder vi, at der er et behov for at vi drøfter vores internetvaner i arbejdstiden.” Det fortæller vicedirektør Torben Mogensen.