Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sparerunde 2010: Besparelserne bliver større

Berlingske Tidende og Politiken har i weekenden skrevet, at Hvidovre Hospitals besparelser bliver større end først meldt ud. Her forklarer hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen hvorfor - og hvorfor at medarbejderne kan læse det i aviserne, inden de har fået besked på deres arbejdsplads.
Af kommunikationschef Hanne Stetting Duvå

Berlingske Tidende bragte lørdag en artikel, der fortalte, at vi skal spare mere, end Hospitalsdirektionen først har meldt ud. Hvor meget er det?
Vi havde først meldt et underskud på 70 mio. kr. ud. I sidste uge fandt vi ud af, at det bliver på mellem 100 og 110 mio. kr.


Hvad er årsagen?
De 70 mio. kr. var baseret på situationen indtil oktober måned i 2009. I løbet af de sidste måneder af året gik det desværre den forkerte vej med økonomien. Derfor er tallet nu blevet højere, end vi forventede. Og vi har først de endelige tal i februar, når regnskabet er færdigt. Derudover er der sket en regnefejl på  15 mio. kr. Vi havde desuden håbet, at vi kunne får lov at bruge 10 mio. kr., der var sparet på investeringsområdet til at løse lidt af problemet på driftsområdet. Men det har vi ikke fået mulighed for. Derfor er det forventede merforbrug i 2009 på 100-110 mio. kr.

Hvor mange stillinger betyder det reelt - udover de 225, der er meldt ud?
Vi kan desværre ikke sige noget endnu, men skal først i dialog med koncerndirektionen i regionen. Dernæst skal vi have lavet en ny handleplan.

Hvordan kan det være, at pressen ved det før de ansatte?
Pressen har fået informationen fra dagsordenen til Regionsrådets forretningsudvalg, der holder møde tirsdag 26. januar. Dagsordenen er åben for offentligheden, dvs. også for pressen.


Torben Ø. Pedersen (TV) fortalte om de øgede besparelser ved et orienteringsmøde for de ansatte mandag 25. januar, hvor den samlede hospitalsdirektion svarede på spørgsmål. Foto: Susanne Østergaard