Uddeling af støtte til forskningsprojekter
Hospitalsdirektionen på Hvidovre Hospital uddeler hvert år 1 million kr. til støtte for forskningsprojekter, der udføres på Hvidovre Hospital.
Midlerne kan søges af alle uanset uddannelsesmæssig baggrund til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som udføres på Hvidovre Hospital. Der vil primært blive ydet støtte til opstart og afslutning af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, hvor midlerne vil kunne anvendes til løn og/eller drift. Der kan ikke søges om støtte til apparatur.
Ansøgningerne behandles og prioriteres af et udvalg nedsat af hospitalets forskningsråd.