Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Konsulentydelser

Det at omsætte nye krav og idéer til aktiviteter er en udfordring der indebærer vurdering om mål, relevans og omfang. Undertiden vil allerede etableret in- eller eksterne kurser være løsningen, i andre tilfælde vil det være mere relevant at arbejde internt i afdelingen med enkeltpersoner eller grupper.

Vi er i Udviklings- og uddannelsesafdelingen er ret overbeviste om, at udvikling- og læring er mest betydningsfuld og effektiv når den tager sit udgangspunkt i den daglige praksis, og er tilpasset den eller de ledere og medarbejdere og de ønsker om kompetencer der findes heri.

Hermed en invitation til alle hospitalets ledere og medarbejdere om, at kunne anvende Udviklings- og uddannelsesafdelingens ressourcer (konsulenter) til at afholde lokale udviklings- og uddannelsesaktiviteter.

Vor værdimæssige udgangspunkt er at tilbyde konsulentbistand til udviklings- og uddannelsesaktiviteter, der skabes og virkeliggøres lokalt i et tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere, for herved levere præcise og tilpassede ydelser til den enkelte afdeling og til den enkelte medarbejder.

Afdelingens konsulenter dækker et bredt fagområde, og har stor erfaring i at planlægge og deltage i forskellige aktiviteter, hvad enten det drejer sig om problemafklaring, arbejdsmetoder, praktisk bistand, styring af proces eller levere konkrete oplæg.


Du kan bl.a. få konsulenthjælp til:

  • At arbejde med lokal uddannelsesstrategi og uddannelsesplan for afdelingen og den enkelte medarbejder
  • At afholde faglige temadage for afdelinger eller grupper
  • At arbejde med målsætning i din afdeling
  • Lederudvikling i afdelingen herunder også personlig supervision, coaching og sparring
  • At arbejde med arbejdstidstilrettelæggelse og forandringer i arbejdsgange i din afdeling
  • At tilrettelægge forløb eller kurser for din afdeling eller for grupper af medarbejdere
  • At arbejde med team og teamstrukturer i afdelingen
  • At afholde udviklingssamtale i grupper
  • At arbejde med kvalitet, kvalitetsudvikling herunder PE standarder
  • At arbejde med afdelingers og gruppers læring og læreprocesser i det daglige arbejde
  • At arbejde med konfliktløsning

Kontakt
Udviklings- og Uddannelsesafdelingen for mere information
E-mail: uddannelse@hvh.regionh.dk
Tlf.: 38 62 21 61.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email