Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Hvordan gør vi?



Ved hjælp af god gammeldags sund fornuft og faglige kundskaber fra erfarne medarbejdere, forsøger vi at lave den bedste hospitalsmad i Danmark.

Vi bruger teknikker samlet fra forskellige brancher og køkkener. Fra restauranterne har vi taget erfaringen med at lave mad til den enkelte gæst af den gode råvare. Fra storkøkkenet bruger vi vores viden om hvordan vi kan lave det masseproducerede mad til en personlig oplevelse for vores patienter og deres raske ledsagere. Slutteligt har vi fra det moderne erhvervsliv taget lysten til at udfordre faglige vaner.

Med andre ord søger vi at give vores patienter en følelse af at være gæster på Hvidovre Hospital.

For at sikre denne tankegang er det vigtigt for Køkkenet på Hvidovre Hospital at have et markant fælles mål.

Køkkenets målsætning er at have patienten i fokus i alt hvad vi gør. Fra råvaren købes og fonden sættes over til maden færdiggøres umiddelbart før servering for den enkelte patient.

At være indlagt på et stort hospital er ikke altid en god oplevelse. Det er vi som Køkken meget opmærksomme på. Vi håber at vi igennem vores arbejde og daglige gang blandt vores gæster kan give et frirum i form af en god smagsoplevelse.