Undersøgelse af børn

Undersøgelse af børn stiller særlige krav til planlægning, gennemførelse og tolkning af undersøgelsesresultaterne.

Klinisk fysiologisk/nuklear­medicinsk afdeling har forudbookede tider til undersøgelser af børn og udfører derudover akutte/subakutte undersøgelser. Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling imødekommer så vidt muligt ønsker om hurtig undersøgelse af hensyn til hurtig udskrivelse eller udnyttelse af eksisterende intravenøs adgang.

Ved nuklearmedicinske undersøgelser af børn under 10 år, skal disse møde til injektion med intravenøs adgang. Børn der ikke kan ligge stille under skintigrafi skal sederes, idet undersøgelsens resultater ikke kan tolkes, hvis barnet bevæger sig under skanning. Sedering aftales mellem børneafdelingen og klinisk fysiologisk/nuklear­medicinsk afdeling inden undersøgelsen påbegyndes.

Sygdomsmønsteret hos børn afviger i mange tilfælde fra voksnes. Dette vil typisk være tilfældet for hjertelidelser, endokrine forstyrrelser, nyre- og urinvejs­sygdomme, lidelser i knogler og led, gastrointestinal-kanal og maligne sygdomme. Dette har betydning for indikationsstilling, praktisk procedure, undersøgelsens gennemførelse og tolkning.

Syge børn og deres forældre er i særlig grad præget af angst og usikkerhed, hvorfor bivirkninger og ubehag tolereres dårligt. Klinisk fysiologiske/nuk­lear­medicinske undersøgelser giver ringe ubehag, der er i reglen ikke krav om faste, og der er generelt ingen eller yderst få bivirkninger af radioaktive læge­midler.

Venepunktur, anlæggelse af venflon, immobilisering og evt. blæretømning volder i visse tilfælde problemer, som kræver tålmodighed og tæt sam­arbej­de med børneafdeling, forældre og undersøgende personale. En velfung­er­ende venflon (størrelse afhængig af undersøgelse) lagt på Børneafdel­ingen vil ofte være en forudsætning for velgennemført undersøgelse. Lej­ring med vakuumsække, halvfyldte sandsække og pude kombineret med alders­relevant videofilm giver ofte den ønskede immobilitet.

Et nøje planlagt skema for sedering af små børn er udarbejdet i samråd med pædiater og anæstesiolog. Planlægning af tidsforløbet af sedering med kloralhydrat skal ske forud for undersøgelsen og efter aftale med klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling. Generel anæstesi er stort set aldrig påkrævet.

Radioaktive lægemidler til børn anvendes på samme måde som hos voksne, men der er udarbejdet specielt skema over den anvendte aktivitetsmængde, hvor der tages hensyn til barnets alder og vægt. En given aktivitetsmængde (MBq/kg legemsvægt) giver ikke sjældent en anden stråledosis til børn end til voksne pga. forskel i omsætning og fordeling af det radioaktive lægemiddel. Stråledosis skal derfor beregnes særskilt for børn. Der anvendes så lav dosis som muligt under hensyntagen til optimal undersøgelsesinformation.

De fleste af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdelings undersøgelser kan udføres på børn, men nedenstående undersøgelser er de oftest anvendte.

Thyreoideaskintigrafi, evt. mhp. tungerodsstruma. Undersøgelsen kan suppleres med udvaskningstest mhp. peroxydasedefekt (Pendreds syndrom), aplasi af thyreoidea kan også påvises.

Lungeskintigrafi (lungeventilations-perfusionsskintigraf) kan være indiceret ved cystisk fibrose, asthma, fremmedlegemer i bronkiesystemet samt andre lidelser i luftvejene.

Galdevejsskintigrafi. Neonatal hepatitis, mistanke om galdevejsatrasi og choledochuscyste kan afgive indikation for choledochusskintigrafi.

Meckels divertikel skintigrafi og blødningsskintigrafi kan komme på tale ved gastrointestinal blødning.

Renografi og nyreskintigrafi samt bestemmelse af glomerulær filtrationshastighed med ⁵¹Cr-EDTA-clearance er vigtige børneundersøgelser ved mistanke om kompromitteret afløb, urinvejsanomalier, dobbeltanlæg, pyelonefrit og urinvejsinfektion. Det er vigtigt, at planlægge den rigtige undersøgelse afhængig af den kliniske problemstilling. Endelig skal man være opmærksom på, at nyrefunktionen hos nyfødte ofte vil være så dårlig, at disse undersøgelser ikke bør udføres på børn under 4-6 uger.

Knogleskintigrafi med ^99mTc-mærket fosfatforbindelse har et stort indikationsområde hos børn. Det drejer sig om mistanke om knogletumorer (osteosarkom, kondrosarkom, Ewing tumor), infektion i knogle eller led (osteomyelitis, septisk artritis, osteoartritis), epifyseanomalier, aseptisk knoglenekrose (Calve-Legg-Perthes syndrom), frakturfølger, avaskulær knoglenekrose m.v. En speciel indikation for knogleskintigrafi af mistanke battered child syndrom, idet en normal knogleskintigrafi udelukker dette.

Leucocytskintigrafi anvendes ved mistanke om infektiøse tilstande, herunder inflammatoriske tarmsygdomme.

En række tilstande (bløddelstumorer, neuroblastom, leukæmier, lymfeanomalier m.v.) kan afgive indikation for klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk undersøgelse. Disse undersøgelser skal planlægges individuelt.