Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder

Kvalitative forskningsmetoder

Sundhedsfaglig kundskab består af mere end det, der kan måles og vejes, og omfatter også bl.a. menneskers erfaringer med sundhed og sygdom. Denne form for kundskab kan ikke opnås via kvantitative forskningsmetoder, der udspringer af naturvidenskaben. I stedet benytter vi os af kvalitative forskningsmetoder, med baggrund i humanvidenskab.

Kvalitative forskningsmetoder er forskningsstrategier, som egner sig til beskrivelse og analyse af karaktertræk og egenskaber ved de fænomener der studeres.

Der stilles samme høje krav til kvalitet og systematisk kritisk refleksion i brugen af kvalitative forskningsmetoder, som der gør til kvantitative forskningsmetoder.

(Malterud 2004)

Metoder vi benytter
Indsamling af data kan foregår ved hjælp af kvalitative forskningsinterviews. Her i afdelingen har vi erfaring med semistrukturerede interviews.

En interviewundersøgelse kan deles op i følgende stadier: 

• Tematisering. Herunder formulering af forskningsspørgsmålet og formålet.
  
  
• Design. Planlægning af undersøgelsen og udarbejdelse af interviewguide.
  
  
• Interview. Gennemførelse af semistrukturerede interviews, som optages på lydbånd.
  
  
• Transskribering. Det mundtlige interview transskriberes til skreven tekst.
  
  
• Analyse. På baggrund af undersøgelsens emne, formål og interviewmateriale afgøres hvilken analysemetode der er velegnet.
  
  
• Verificering. Bestemmelse af generaliserbarhed, reliabilitet og validitet.
  
  
• Rapportering. Formidling af resultater i en form, der lever op til de videnskabelige kriterier.  

Analyse af data
De første trin i analysen foregår under selve interviewet, hvor interviewpersonerne med egne ord beskriver deres oplevelser og følelser i forhold til et bestemt emneområde. På denne måde er der mulighed for at interviewpersonerne selv kommer frem til nye betydninger og meninger under interviewet.

Under selve interviewet fortolker og kondenserer intervieweren det beskrevne, og "sender" meningen tilbage til den interviewede. Dette giver interviewpersonerne mulighed for at bekræfte eller tilbagevise interviewerens fortolkning på stedet.

Efter interviewet fortolkes det transskriberede materiale af forskeren, enten alene eller sammen med andre forskere. I den egentlige analyse udvikles meningsindhold og interviewpersonernes forståelse bringes frem.

Her i afdelingen har vi erfaring med følgende analysemetoder:

• Grounded Theory

Kvantitative forskningsmetoder

Spørgeskemaundersøgelser
Vi arbejder med spørgeskemaundersøgelser i flere sammenhænge, dels i forbindelse med mindre undersøgelser i de kliniske afdelinger, og dels i forbindelse med kohorteundersøgelser af bærere af arvelig tarmkræft (HNPCC) og af apopleksipatienter. Sidstnævnte er en stor kohorteundersøgelse, der er udgået fra Klinisk Forskningscenter og udført på Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.

Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Vi har erfaring med randomiserede kontrollerede undersøgelser dels gennemført i kliniske afdelinger på Hvidovre Hospital, dels udgået fra Klinisk Forskningscenter og gennemført på andre hospitaler.