Klinisk Forskningscenter har i 2008 arbejdet med tre fokusområder:
Infrastruktur – Afdelingsbioanalytikerfunktionen står i dag for driften af centrets laboratoriefaciliteter, som har haft stor gavn af øget strukturering omkring oplæring, effektivisering af indkøb i en fællesfunktion og brug af analyseudstyr med hensyn til både vedligeholdelse, fejlfinding og udnyttelsesgrad.Der er endvidere blevet igangsat en sikkerhedsrepræsentantfunktion, som i samarbejde med afdelingsbioanalytikeren har systematiseret APV'er og sikkerhedsdatablade.
Forskningsregistrering – Hvidovre Hospitals model for forskningsregistrering, PURE er blevet udvalgt til implementering på regionalt niveau. Centret har repræsentanter i styregruppen for "Klinisk forskning og kvalitet" og "Forskningsregistrering" til at bistå med scale-up projektet.Centrets repræsentant i regionens arbejde med bibliometriske parametre deltager i udviklingen af forskningsregistrering som superbrugere.
Forskningsformidling – en hjemmeside-arbejdsgruppe blev nedsat med det formål at udvikle en hjemmeside i koordinering med centrets andres formidlingsplatforme, Hvidovre Hospitals Intranet og Forskningsregistreringssystemet PURE. Primære målgrupper blev identificeret som forskere, studerende og erhvervsliv. Centrets hjemmeside er i dag en velfungerende formidlingsplatform, og en redaktør har overtaget udviklingsopgaven fra arbejdsgruppen. Hjemmesiden er blevet udbygget med beskrivelser af centrets videnskabelige fokusområder og vejledninger i forskningsmetoder. Centrets vejledninger og instruktioner i analysemetoder er placeret på Intranettet.
I foråret 2009 blev den vellykkede status for handlingsplanerne 2008 gennemgået, og nye fokusområder for 2009-2010 blev derfor udvalgt:
Disse fokusområder kan du læse mere om under Klinisk Forskningscenters forskningsstrategier her.
KORT OVER HOSPITALET