Formålet med undersøgelsen er at finde eventuelle forandringer i livmoderens indre.
Den foregår i lokal bedøvelse.Det er bedst at foretage undersøgelsen i perioden efter menstruationens ophør, hvor livmoderslimhinden er tyndest.Der foretages først en gynækologisk undersøgelse, hvorefter skeden bliver vasket med et desinficerende middel. Herefter lægges en lille lokalbedøvelse, hvilket almindeligvis er smertefrit eller kun giver let ubehag.Når bedøvelsen virker, indføres en tynd kikkert (hysteroskop) igennem livmoderhalsen, og med saltvand eller kultveilte udvider man livmoderhulen, så man kan overskue forholdene. Denne udspiling af livmoderen kan udløse de samme smerter som ved menstruation, men de fleste mærker kun meget lidt. Du kan eventuelt tage en hovedpinetablet aftenen inden samt en halv time inden undersøgelsen. Hvis der findes forandringer der kræver yderligere behandling, vil denne oftest blive foretaget i fuld bedøvelse ved en senere lejlighed.
Du kan gå på arbejde og udføre normale funktioner umiddelbart efter undersøgelsen.
Gynækologisk/Obstetrisk AfdelingHvidovre HospitalKettegård Allé 302650 HvidovreTelefon: Se den enkelte afdeling for telefonnummergynobs@hvh.regionh.dkTELEFONTIDERSe hver enkelt afdelingBESØGSTIDERSe hver enkelt afdelingKORT OVER HOSPITALET