Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Underlivsbetændelse

Hvad er underlivsbetændelse?

Betændelse sidder oftest i æggelederen og vil ofte have bredt sig til livmoderens slimhinde. Ved mere alvorlige tilfælde kan betændelsen også sætte sig på æggestokken eller sprede sig til bughulen.
Underlivsbetændelse er forårsaget af bakterier eller mikroorganismer, hyppigst Chlamydia.

Hvorfor skal underlivsbetændelse behandles?

Det er vigtigt at behandle underlivsbetændelse hurtigst muligt, så det ikke spreder sig. Ligeledes er det vigtigt at betændelsen bliver behandlet effektivt, så du undgår gener på længere sigt med kroniske smerter eller barnløshed

Hvad er behandlingen?

Ro: Du skal blive i sengen, men må dog gerne selv hente mad og gå på toilettet samt i bad.
Varme: Du skal have dyne på, når du ligger i senge, også på benene. Ved toiletbesøg skal du have sko eller strømper, samt badekåbe på.
Antibiotika: Du får antibiotika der dækker bredt (rammer flere forskellige bakterier), da det kan være vanskeligt at afgøre hvilken bakterie / mikroorganisme, der forårsager betændelsen.
Antibiotika gives som regel i form af piller.
Ved indlæggelsen får du lavet en podning (med en lille vatpind) fra livmoderhalsen og når svaret på denne undersøgelse kommer efter 4-5 dage, kan det blive nødvendigt at ændre behandlingen.
Hvis podesvaret viser, at din underlivsbetændelse er forårsaget af Chlamydia eller gonokokker, skal din partner også behandles, hvilket sker hos hans egen læge

Hvor længe?

Behandlingen varer som regel 7-10 dage. Når temperaturen er blevet normal og smerterne forsvundet, udskriver vi dig til videre behandling derhjemme. Det er dog meget vigtigt, at du fortsætter behandlingen derhjemme, selvom du ikke føler dig syg. Undlad samleje så længe du er i behandling.

Hvorfor skal du kontrolleres?

Ved indlæggelsen får du taget blodprøver (hvide blodlegmer (leukocytter) og blodsænkningen (CRP)). Disse prøver vil som regel være forhøjede, hvis du har underlivsbetændelse. Er du fortsat indlagt, vil de blive kontrolleret efter ca en uge for at se, om de er blevet normale.
Hvor længe du skal være sygemeldt, aftales med lægen før udskrivelsen. Du kan få en sygemelding med herfra.

Med venlig hilsen
Personalet på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
afsnit 420
tlf 36 32 24 20