Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Tvillinger


  • Tilbuddet om undersøgelser
  • Tvillingejordemødrene
  • Fødselsforberedelse
  • Lidt tvillinge-poesi
  •  

    Tilbud om undersøgelse

    Når du venter tvillinger, bliver du tilbudt et forløb af undersøgelser hos en jordemoder, hos læge samt skanninger af børnene i maven.

    Antallet af undersøgelser afhænger bl.a. af, om børnene har hver deres sæt af fosterhinder, eller om de deler den ene eller begge fosterhinder. Hvis børnene har helt separate fosterhinder hedder det på fagsprog, at de er "dichoriske", og deler de mindst en af de to hinder hedder det, at de er "monochoriske". Hvordan hinderne er fordelt kan som regel ses på en skanning.

    Her kan du se tilbuddet om undersøgelser, hvis tvillingerne har hver deres sæt af fosterhinder: tabel med undersøgelser af dichoriske tvillinger

    Her kan du se tilbuddet om undersøgelser, hvis tvillingerne deler en fosterhinde: tabel med undersøgelser af monochoriske tvillinger

    Du er også velkommen til at kigge på afdelingens vejledning for fagpersoner vedrørende tvillinger. Vejledningen hedder "gemelli", fordi tvillinger på latin hedder gemelli.

    Tvillingejordemødrene

    Der er to jordemødre der, der tager sig af kvinder/familier, der skal have tvillinger. Når det er konstateret, at du venter tvillinger, får du tilsendt en tid til første konsultation.
    Du er velkommen til at maile til dem, hvis du har spørgsmål.

    janne.larsen@hvh.regionh.dk

    Du kan også ringe til tvillingejordemødrene hver tirsdag og torsdag kl. 12:30-13:00 på tlf. 38 62 63 83.

    Fødselsforberedelse

    Der er fødselsforberedelse cirka en gang om måneden. Der undervises på skift i emnerne "Fødsel" og "Amning". "Fødsel" handler om vaginal fødsel, fx smertelindring og indgreb i fødslen, og kejsersnit. "Amning" handler  om barsel, amning og for tidligt fødte børn. Det forgår i Jordemodercenter Hvidovre, Østvej, Pavillon 1, afsnit 096. Alle gange fra klokken 10.00 til 11.30. Her kan du tilmelde dig fødselsforberedelse.

    Efter fødslen

    I bliver tilbudt 5-7 dages indlæggelse på barselafsnittet, uanset om det jeres første børn eller I har børn i forvejen.


    Lidt tvillinge-poesi

    Inde i min mosters mave
    er en lille børnehave.
    Hun skal nemlig være mor
    til en tvilling og hans bror.

    Når jeg lytter med mit øre
    tæt mod maven, kan jeg høre
    to små glade unger kravle
    inde bag min mosters navle.

    Alle mødre har en mave
    som engang var børnehave.
    Hvis man ikke går i kloster
    får man børn som lille moster!

    - Halfdan Rasmussen

    Redaktør
    Jordemoder Lisa Wienecke
    Email GVYd.5ZRH3wzUXf.tGkq2RY5@mgE.regionh.dk