Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Svangreafsnittet - indlæggelse i graviditeten

Hvem bliver indlagt på Svangreafsnittet?


Du kan blive tilbudt at blive indlagt på svangreafsnittet, hvis din graviditet ikke forløber helt normalt, eller vi har brug at observere dig og barnet over en længere periode for at udelukke alvorlig sygdom.

Der kan være mange årsager til at blive indlagt på svangreafsnittet, fx

  • at dit blodtryk er steget for meget
  • at du tidligt i graviditeten har for mange plukkeveer, og livmodermunden er begyndt at åbne sig
  • at du har smerter, vi ikke umiddelbart kan finde årsagen til
  • at du af andre grunde har brug for aflastning og omsorg

Du kan være indlagt i kortere eller længere perioder.

Lidt om afdelingen

Svangreafsnittet er en lille sengeafdeling med plads til ti kvinder.

Personalet på svangreafsnittet er primært jordemødre. Hver dag kommer en af afdelingens læger til stuegang.

Mad og drikke

Som patient har du selv ansvar for at bestille al din mad gennem vores mad-bestilling. Det er gratis, og du bestiller det du har lyst til. Udvalget er stort, og maden bliver leveret indenfor 45 min.

Din mand må gerne tage mad med til sig selv, så I kan spise sammen. I kan også selv lave mad i mikrobølgeovnen og have mad stående i køleskabet.

I kan desuden købe mad i hospitalets café.

Hele dagen står der frisk isvand, juice og saftevand fremme til fri afbenyttelse.

Besøgstid, telefon, rygning

Besøgstid
Kl. 15-20.
Der er hviletid mellem kl. 13 og 15.
Din ledsager og dine børn kan også besøge dig udenfor besøgstiden, men efter kl. 21 vil vi gerne have ro i afdelingen. Dette forsøger vi at overholde af hensyn til alle vores patienter.

Telefon
Du må gerne bruge din mobiltelefon – men skal slukke den mellem kl. 13 og 15 og kl. 22 og 8:30. Husk oplader.

Rygning
Hvidovre Hospital er røgfrit, både for personale, patienter og besøgende. Vi fraråder alle gravide at ryge.

Hvordan finder jeg Svangreafsnittet?

Svangreafsnittet ligger i ambulatorieetagen i Center 4 (det røde center).

  • Egen bil eller taxa: Parker i parkeringskælderen ved Center 4. Nedkørslen til parkeringskælderen er på Kettegård Allé ved hospitalets hovedindgang. Tag elevatoren eller trappen til ambulatorieetagen. Indgang via afsnit 444.
  • Bus: Stå af ved indgang Vest eller Hovedindgangen.

Læs mere om hvordan man kommer til og fra Hvidovre Hospital.

Praktiske oplysninger

Læs mere om Hvidovre Hospitals faciliteter og tilbud - praktisk oplysninger

Redaktør
Jordemoder Lisa S. Wienecke
Email GVYd.5ZRH3wzUXf.tGkq2RY5@mgE.regionh.dk