Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kost og kosttilskud - og hvad du helst skal undgå

Folinsyre

Det anbefales, at du, fra du planlægger graviditet, dagligt tager et kosttilskud på 400 mikrogram folinsyre og fortsætter til omkring 3 måneder henne i graviditeten.

Hvorfor folinsyre
B-vitaminet folinsyre (hedder også folsyre eller folat) kan være med til at forebygge, at barnet får misdannelser i hjernen og rygmarven - de såkaldte neuralrørsdefekter.

Fosterets neuralrør dannes helt tidligt i graviditeten og udvikler sig senere til hjerne og rygmarv. Neuralrøret dannes og lukker sig inden for graviditetens første 1-2 måneder. En neuralrørsdefekt opstår, når neuralrøret ikke lukker sig som det skal. Neuralrørsdefekter kan være små og uden betydning, men kan også være større og betyde at barnet kan få handicap eller ikke kan overleve.

Neuralrørsdefekter er heldigvis ekstremt sjældne - også selvom du ikke har fået taget folinsyre.

Nogle kvinder anbefales større mængder folinsyre
Nogle kvinder kan have behov for en større mængde folinsyre. Det gælder bl.a. kvinder der tidligere har aborteret eller har født et barn med neuralrørsdefekt, samt kvinder, der selv eller hvis partner har neuralrørsdefekt. De anbefales at tage 5 mg folinsyre dagligt, fra de planlægger graviditeten til de er 2 måneder henne i graviditeten. Folinsyre i den mængde skal ordineres af en læge.

Jern

Det anbefales, at du fra 10. uge og resten af graviditeten tager et jerntilskud på 40 mg ferrojern hver dag.


Hvorfor jern
Kroppen anvender jern til at danne røde blodlegemer, som transporterer ilten rundt i kroppen. Gravide kvinder får gradvist mere blod i blodbanen, sådan at de omkring 28. uge har ca. 40-50% mere blod end normalt. Barnet har ligeledes behov for jern til at danne sine egne røde blodlegemer. Derfor har gravide kvinder behov for meget jern.

Blodmangel
Danske undersøgelser har vist, at ca. en femtedel af alle gravide udvikler blodmangel sidst i graviditeten, hvis de ikke tager jerntilskud. Symptomer på blodmangel kan være, at du er træt, svimmel og bleg. Det er dog normalt at være træt i starten af graviditeten, det plejer at gå fremad efter 2-3 måneder.

Mener du selv eller din læge, at du kan have blodmangel, kan han/hun måle din blodprocent. Når man får svaret, skal man være opmærksom på, at det er normalt for gravide at have en lavere blodprocent end ikke-gravide, blodet bliver nemlig fortyndet i graviditeten.

Bivirkninger og præparater
Enkelte gravide får kvalme og forstoppelse af at tage jern. I så fald kan det være en god idé at skifte til et andet jern-præparat. Hvis du i forvejen har problemer med forstoppelse, er det godt at vælge et af de præparater, der virker mindst stoppende. Du kan tage jerntilskud som tabletter eller som flydende jern.

Det er bedst at tage jerntilskuddet mellem måltiderne. Hvis du sørger for at spise C-vitaminrige frugter eller juice til måltidet, optages jernet bedre. Te, kaffe og mælk virker modsat - det gør at jernet optages dårligere. Tager du også kalk eller syreneutralisernede midler skal der gå et par timer imellem du tager disse præparater til du tager dit jerntilskud, fordi også disse præparater hæmmer optagelsen af jern.

Afføringen farves sort, når du tager jern, men det er uden betydning. Jern er giftigt, hvis man tager det i for store mængder, men så skal man op på 30 mg pr. kg legemsvægt.

Kalk

Hvis du spiser/drikker mejeriprodukterprodukter svarende til ca. ½ liter mælk om dagen, får du den kalk du har brug for. Gør du ikke det, anbefales du at tage et tilskud af kalk på 500 milligram hver dag, både i graviditeten og mens du ammer.


Hvilken betydning har kalk?
I graviditeten og ammeperioden har kroppen brug for mere kalk end ellers. Det skyldes, at kalk bruges til at opbygge barnets knogler og senere til dannelsen af modermælk.

Der er først og fremmest kalk i mejeriprodukter som mælk, ost og yoghurt (uafhængigt af fedtprocent), men der findes også kalk i for eksempel grøntsager som broccoli, kål og bønner samt i små fede fisk. Kalken optages dog bedst fra mejeriprodukter.

Kalk hæmmer optagelsen af jern og penicillin, så der skal gå mindst 3 timer fra du har taget disse præparater til du tager kalk.

Bivirkninger
Enkelte kvinder får forstoppelse af at tage kalk. Man kan godt tage for meget kalk, så hold dig til den anbefalede dagsdosis på 500 milligram.

D-vitamin

Vi anbefaler, at man dagligt får 10 mikrogram D-vitamin igennem hele graviditeten.


Hvorfor D-vitamin?
D-vitamin har betydning for barnets vækst og knogleudvikling, derfor er det vigtigt. Det kan være svært at få dækket sit behov gennem maden, derfor vil et tilskud være nødvendigt for de fleste.

Vitaminpille

Det er en god idé at tage en vitaminpille hver dag.

Til gengæld skal du ikke tage mere end én vitaminpille om dagen, da nogle vitaminer i for store mængder kan være skadelige for barnet.

A-vitamin

A-vitamin er et af de vitaminer, som du kan få for meget af. Når du tager vitaminpiller eller andre kosttilskud, er det derfor vigtigt, at du ikke tager mere end den anbefalede dagsdosis - den kan du se på pille-glasset.

Der er meget A-vitamin i lever, så det skal du helst ikke spise i for store mængder i graviditeten. Du må gerne spise leverpostej.

Fisk

Det er godt at spise fisk, når man er gravid, gerne 1-2 gange om ugen. Undersøgelser viser bl.a. at det kan være med til at forebygge for tidlig fødsel. Nogle fiskearter indeholder dog så meget kviksølv, at man fraråder gravide og kvinder der ammer at spise for meget af dem.

Det drejer sig om: tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar) og rokke. Man kan godt spise disse fisk i begrænset omfang, fx skader det ikke at spise tun på dåse, hvorimod man bør undgå tunbøf. Læs mere om tun på dåse.

Store, fede fisk fra Østersøen og den Botniske Bugt kan have et højt indhold af dioxin.

Alkohol

Når man er gravid skal man undgå alkohol. Sundhedsstyrelsen fraråder, at gravide drikker alkohol.

Toxoplasmose (haresyge)

Toxoplasmose er en infektion med en parasit, Toxoplasma gondii. Ca. 30 % af danske gravide har tidligere haft infektionen, og kan derfor ikke få den igen. Kun ganske få gravide smittes.

De fleste mennesker har ingen symptomer, når de har infektionen. Selvom en gravid bliver smittet, smitter hun ikke nødvendigvis barnet i maven, men det kan forekomme. Hvis barnet får infektionen, kan konsekvensen spænde fra ikke at have nogen betydning til alvorlige skader.

Inden for de første 5-10 dage efter fødslen vil du blive tilbudt, at dit barn får taget en blodprøve fra hælen. En af de sygdomme, man undersøger for i den forbindelse, er toxoplasmose. Er barnet smittet, kan man behandle med antibiotika.

Parasitten kan fx findes i afføring fra katte, i jorden og i råt kød.

Disse råd kan være med til at forhindre smitte

  • Undgå at spise råt eller ikke gennemstegt kød.
  • Vask grøntsager og frugt grundigt
  • Vask hænderne efter kontakt med råt kød og grøntsager
  • Vask hænderne efter kontakt med jord
  • Lad en anden person tømme og rengøre kattebakken, der gerne skal tømmes hver dag. Ved at tømme den hver dag undgår man, at parasitternes forstadier udvikler sig og bliver smittefarlige.
Koffein

Du bør højst drikke 3 kopper kaffe om dagen. Andre koffeinholdige fødevarer bør også begrænses, fx te og cola.

Forskning

Du kan også læse Ernæringsrådets detaljerede rapport om det videnskabelige grundlag for kostråd i graviditeten (pdf-fil).

For inspiration til din kost se www.altomkost.dk