Konsultationer hos jordemoder og læge

• Jordemodercentrene
• Du går både til læge og jordemoder i graviditeten
• Konsultationer hos din egen læge
• Vandrejournalen
• Konsultationer hos jordemoderen
• Indhold i jordemoderkonsultationerne

			Se en tidslinje med graviditetens undersøgelser

Jordemodercentrene

Du går til jordemoder i et jordemodercenter. Hvidovre Hospital har 4 jordemodercentre: de ligger i forskellige bydele. Du vil automatisk få brev med indkaldelse til konsultation fra det center, der ligger tættest på din bopæl. Der er ingen forskel på den service, du modtager i centrene. 
 

Centrene er:

Jordemodercenter Vesterbro Sundhedshuset Vesterbrogade 121, 3. sal 1620 Kbh. V Jordemødrene træffes dagligt kl. 12.15-12.45 Tlf. 38 62 11 58
		Jordemodercenter Amager Amager Hospital opgang 9 Italiensvej 1 2300 Kbh S   Jordemødrene træffes dagligt  kl. 12.15-12.45  Tlf. 38 62 11 69
Jordemodercenter Hvidovre Rosenhøj (Østvej) Pavillon 1 2650 Hvidovre Jordemødrene træffes dagligt    kl. 12.15-12.45  Tlf. 38 62 33 17
		Jordemodercenter Ishøj Sundhedscenteret Store Torv Ishøj 2, 2. sal 2635 Ishøj Jordemødrene træffes dagligt kl. 12.15-12.45 Tlf. 38 62 33 17

Tidsændring
Hvis du ønsker at ændre din tid, kan du ringe dagligt på 3862 1150 mellem kl. 8.00-12.00 eller maile til sekretærerne på
jordemodercentrene@hvh.regionh.dk
Mailadressen kan ikke benyttes til andet end tidbestilling og -ændringer. Der besvares fx ikke jordemoderrelevante spørgsmål. Husk at skrive dit CPR-nr. i mailen.

Du går både til læge og jordemoder i graviditeten

Du går både til konsultation hos en jordemoder og hos din egen læge i graviditeten. Du ser lægen ca. 3 gange og jordemoderen ca. 4-5 gange.

Du kan se en Tidslinje og få et overblik over, hvordan konsultationer og undersøgelser kan ligge i graviditeten.

Du vil blive tilbudt at komme hos en af hospitalets speciallæger

• hvis du har en sygdom, som kan få betydning for graviditeten eller fødslen
• hvis du tidligere har oplevet komplikationer under graviditet eller fødsel

Du vil automatisk få tilsendt en tid til den første konsultation.

Også hvis der

• opstår komplikationer i løbet af graviditeten

vil din egen læge eller jordemoderen henvise dig til en af hospitalets speciallæger.

Konsultationer hos din egen læge

Man går normalt til sin egen læge 3 gange i graviditeten. Første gang tidligt, når du har opdaget at du er gravid, anden gang i ca. 25. uge og tredje gang ca. 32. uge. Se konsultationernes placering på en Tidslinje. Din egen læge har en vigtig rolle under din graviditet, tager bl.a. de nødvendige blodprøver, og er den, der skal følge dig og dit barn efter fødslen.

Du skal selv bestille tid hos lægen.

Første konsultation

Dette første besøg handler bl.a. om

• Hvornår du har termin
• Hvilket hospital du ønsker at blive tilknyttet
• Hvilke muligheder der er for at få undersøgt barnet tidligt i graviditeten
• Tilbud om nakkefold scanning (se nakkefold)

Er der noget du med fordel kan ændre i dagligdagen

• Kost og brug af medicin
• Alkohol og rygning
• Dit arbejde - udgør det en risiko for graviditeten

Skal du have ekstra konsultationer eller undersøgelser, fx fordi:

• Du selv eller andre i din familie har sygdomme, der kan få betydning for graviditeten
• Tidligere graviditeter og fødsler ikke er forløbet normalt

Lægen undersøger dig med:

• Blodprøver (bestemmer bl.a. din blodtype og screener for hepatitis, smitsom leverbetændelse), gynækologisk undersøgelse, måler dit blodtryk og undersøger din urin.

Alle disse ting skriver lægen på et journalark, der sendes til det hospital, som du ønsker at blive tilknyttet. Lægen kan også notere, hvis du fx ønsker en bestemt jordemoder. Du får derefter brev fra et af hospitalets jordemodercentre om, hvornår du skal komme til jordemoder første gang. Første besøg ligger omkring 16. uge.

De følgende konsultationer hos lægen

Lægen undersøger de samme ting som jordemoderen - se under hvad undersøger jordemoderen. Specielle opgaver, som lægen tager sig af er bl.a.:

• At undersøge dig, hvis du bliver syg og hvis du har brug for medicin, det kan fx handle om blærebetændelse.
• Hvis du får behov for sygemelding fra dit arbejde, er det lægen der skal skrive sygemeldingen.
• at vejlede dig ved smerter eller blødning tidlig i graviditeten

Vandrejournalen

På vandrejournalen noterer lægen og jordemoderen resultaterne af de undersøgelser, de laver i løbet af din graviditet - det gælder fx blodtryk og vurderingen af barnets størrelse.På den måde har jordemødre og læger et overblik over forløbet af de forskellige undersøgelser.

Ved det første besøg hos lægen får du vandrejournalen udleveret, og du skal derefter tage den med, hver gang du skal noget, der har med din graviditet at gøre. Det gælder hos lægen, jordemoderen eller på hospitalet.

Konsultationer hos jordemoderen

Du går til jordemoder omkring ca. 4-5 gange i løbet af graviditeten. Gravide har forskellige behov. Du planlægger forløbet sammen med jordemoderen. Se et eksempel på hvornår aftalerne kan placeres, på en Tidslinje.
Du kan også ringe til jordemoderen i hendes telefontid.

• Du kan gå til jordemoder individuelt eller sammen med andre
• Hvornår skal jeg vælge individuel eller gruppe-konsultation?
• Ser jeg den samme jordemoder hver gang?
• Kan jeg skifte jordemoder?
• Kommer jordemoderen fra konsultationen når jeg skal føde?
• Indhold i jordemoderkonsultationerne

Du kan gå til jordemoder individuelt eller sammen med andre

Individuel konsultation

• Du går til jordemoder alene eller sammen med din mand.
• Hvert besøg varer ca. 15-20 minutter.
• Udover konsultationerne kan du vælge at gå til forældreeftermiddagene. 

Gruppekonsultation

• Du går til jordemoder i en gruppe, sammen med 5-8 andre gravide.
• Mændene er med ved nogle af besøgene - hvilke besøg og hvor mange, aftaler gruppen selv med jordemoderen.
• Hvert besøg varer ca. to timer.
• Den første time taler I med jordemoderen og hinanden om de emner, der er aktuelle på det givne tidspunkt af graviditeten. Den sidste time undersøger jordemoderen jer hver for sig - mens de andre snakker videre uden jordemoderen.
• Fødselsforberedelse er en del af konsultationerne, og vil typisk være emnet ved 3 konsultationer sidst i graviditeten. Indholdet svarer til det er undervises i på forældreeftermiddagene.

Hvornår skal jeg vælge individuel eller gruppekonsultation?

Ved dit første besøg hos jordemoderen aftaler I, hvorvidt du skal gå individuelt eller i gruppe. Det kan ske, at det ikke er muligt at finde gravide nok til en gruppe, da de gravide i en gruppe skal have nogenlunde samme termin.

Ser jeg den samme jordemoder hver gang?

De fleste, både jordemødre og gravide, oplever at de får et større udbytte af konsultationerne, når de lærer hinanden at kende. Vi tilstræber, at du ser den samme jordemoder hver gang. Jordemoderen kan dog blive forhindret i at komme, fx pga. ferie, sygdom eller kursus.

Kan jeg skifte jordemoder?

Hvis du ikke synes, du og jordemoderen passer sammen, så ringer du til vicechefjordemoderen på tlf. 38 62 26 14 dagligt melllem 9 - 12. Du kan også vælge at ringe til den jordemoder du har og fortælle, hvordan du oplever konsultationerne, men det er op til dig selv. Hvis du kender en jordemoder, fx fra sidst du var gravid, kan du ønske at gå hos hende.

Kommer jordemoderen fra konsultationen når jeg skal føde?

Det spørgsmål er der en del, der stiller jordemoderen i konsultationen. Går man godt i spænd med jordemoderen, er det helt forståeligt, at man gerne vil have, at det er hende der kommer, når man skal føde.

Desværre lykkes det ikke så ofte. Jordemødrenes arbejdstid er fastlagt på forhånd, og hvornår man føder, bestemmer man jo ikke selv. Hvis jordemoderen fra konsultationen er på vagt, når du skal føde, vil hun tage sig af dig, med mindre hun står midt i noget, hun ikke kan gå fra.

Hvis du har bestemte ønsker til din fødsel, kan jordemoderen fra konsultationen skrive det i din journal, det bliver så læst af den eller de jordemødre, der hjælper dig under fødslen. Du kan også selv skrive tanker og ønsker ned og enten få det lagt i journalen eller bruge notaterne, når du taler med jordemoderen under fødslen. Læs mere under dine overvejelser om fødslen.

Indhold i jordemoderkonsultationerne

• Det første besøg hos jordemoderen
• Eksempler på emner du kan tale med jordemoderen om
• Hvad undersøger jordemoderen?
• Barnets vækst i livmoderen
• hjertelyd
• Blodtryk og undersøgelse af urin for æggehvidestoffer
• Væskeophobning
• Undersøgelse af urin for sukker
• Din vægt
• Hvor meget bevæger barnet sig

Det første besøg hos jordemoderen

Det første besøg hos jordemoderen foregår gerne mellem 14. og 18. graviditets uge og former sig som en samtale.

Jordemoderen vil introducere dig til de muligheder, der er på Hvidovre Hospital, fx skanning, og til fødegangen samt hjemmefødsel. Hun taler også med dig om, hvorvidt der er noget i din måde at leve på, der med fordel kan forandres, nu du er gravid. Det kan handle om det du spiser, om jern og vitaminer, om dit arbejde, om rygning og hvilken type motion du kan dyrke.
Jordemoderen vurderer sammen med dig, om du har brug for ekstra undersøgelser i løbet af graviditeten.

Jordemoderen mærker ikke på din mave, fordi livmoderen på dette tidspunkt ikke går så langt op.
Toppen af livmoderen når op mellem dit skamben og din navle. Det er som regel også for tidligt at lytte til barnets hjertelyd. Det er barnet for lille til endnu.

Eksempler på emner du kan tale med jordemoderen om

Det følgende er ment som inspiration. Nogle bruger jordemoderen meget til at få svar på spørgsmål og få vendt forskellige emner. Andre kommer kun for at få undersøgt om graviditeten udvikler sig normalt. Hvad en konsultation kommer til at handle om, er selvfølgelig forskelligt fra person til person og fra gang til gang.

Her er nogle mulige emner

• Kroppens forandringer. Hvilke gener er normale og hvilke skal du reagere på.
• Hvad kan du gøre for at forebygge gener og hvad kan du gøre, hvis du har gener.
• Plukkeveer - hvad er normalt.
• Hvor meget bevæger barnet sig - hvad skal du reagere på.
• Hvordan skaber du de bedste vilkår for barnet i maven, bl.a. gennem kost og tilskud af kalk, jern og vitaminer.
• Hvis du allerede har børn, hvordan er graviditet og fødsel gået tidligere, er der noget der skal tages speciel hensyn til under denne graviditet og fødsel.
• Tanker, følelser, forandringer når I skal være forældre.
• Støtte til at holde op med at ryge eller skære ned på forbruget.
• Amning - hvordan kommer I godt fra start.
• Tanker og spørgsmål om fødslen.

Skriv eventuelt dine spørgsmål ned.

Individuelle konsultationer varer ca. 15-20 minutter. For at være sikker på, at I får svar på de spørgsmål, I har, er det en god idé at sige til jordemoderen lige når I kommer, hvad I har på hjerte.

Hvad undersøger jordemoderen?

Klik på linkene, hvis du vil vide mere.

• Barnets vækst i livmoderen. Jordemoderen skønner barnets vækst ved at mærke på barnet uden på maven og ved at måle livmoderens højde (symfyse-fundusmål).
• Lytter til barnets hjertelyd.
• Hun tager blodtryk.
• En urinprøve undersøges for æggehvidestoffer og sukker.
• Hun undersøger om der er hævelser i kroppen på grund af væskeophobning.
• Din vægt - hvis der er grund til det.
• Jordemoderen spørger til hvor meget barnet bevæger sig.

Barnets vækst

Barnets vækst i livmoderen følges på to måder:

Jordemoderen skønner barnets vægt ved at mærke uden på maven: Fra omkring 28. uge kan jordemoderen, ved at mærke med sine hænder uden på maven, dels mærke hvordan barnet ligger dels danne sig et indtryk af, hvor meget barnet vejer. Jordemoderen vurderer, om barnet er vokset tilpas fra gang til gang. Mange steder i bøger og på internettet er det angivet, hvor meget barnet vejer i de forskellige graviditetsuger. Det er vigtigt at huske, at det bare er en gennemsnitsvægt. En normal vægt ved fødslen ligger mellem ca. 2700 og 4500 gram, så børnenes vægt er forskellig gennem graviditeten.
Symfyse-fundus-mål: Jordemoderen måler afstanden fra toppen af skambenet (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus). Målet vil være noget forskellig fra kvinde til kvinde, også selvom de er lige langt i graviditeten. Det der bliver holdt øje med, er at livmoderen, og dermed barnet, vokser i et passende tempo.

Hjertelyd

Jordemoderen lytter til barnets puls, og tæller om frekvensen er normal. Det at lokalisere, hvor på maven man kan høre hjertelyden, kan desuden hjælpe jordemoderen med at afgøre, hvordan barnet ligger i livmoderen. Man hører lyden tydeligst, når man lytter på barnets ryg lige ved hjertet.

Hvad lytter man hjertelyd med?

• Før ca. 17. - 18. uge kan man ikke altid høre hjertelyden, da barnet endnu er for lille til det. 
• Fra midten af graviditeten er hjertet blevet stort nok til, at man kan høre det med et træ-stetoskop.
• Nogle vordende fædre kan være heldige at kunne høre hjertelyden gennem et køkkenrulle-rør. Når man lytter er det vigtigt, at sætte røret lige over barnets hjerte samt ikke at holde på røret, mens man lytter.

Blodtryk og undersøgelse af urin for æggehvidestoffer

Forhøjet blodtryk

• Hævelser af ankler, fødder, hænder og ansigt
• Trykkende hovedpine som ikke forsvinder
• Svimmelhed og kvalme
• Synsforstyrrelser i form af sløret syn, lysglimt eller prikken for øjnene.

Hvis du får svangerskabsforgiftning, vil du blive fulgt af en af hospitalets speciallæger.

Hvad gør man ved det?
Det eneste der kan få svangerskabsforgiftning til at forsvinde helt, er at føde.
Som regel bliver svangerskabsforgiftningen ikke alvorlig. De fleste kan nøjes med at blive undersøgt hyppigt, sådan at man kan holde øje med, hvordan det udvikler sig. Det foregår enten ved, at du er hjemme og kommer ind til undersøgelse eller du bliver indlagt på svangreafsnittet. Ofte vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang ved terminen.

En gang imellem udvikler sygdommen sig alvorligt og så kan den være farlig både for mor og barn. Er blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin og fødslen bliver sat i gang eller man foretager kejsersnit.

Væskeophobning

På vandrejournalen er der en rubrik der hedder "ødemer" - det betyder ophobning af væske i kroppen. Når der er ophobet væske, er det typisk hænder, fødder og ankler der bliver tykkere. Når du trykker ind på huden med en finger, efterlader det en fordybning, som forsvinder igen i løbet af nogle sekunder.
Det er en af de almindeligste graviditetsgener. Det kommer oftest i slutningen af graviditeten.

Væskeophobning kan også være tegn på svangerskabsforgiftning. Sygdommen gør, at væske nemmere siver fra blodårerne ud i vævet. Samtidig med væskeophobning vil der være forhøjet blodtryk og æggehvidestoffer i urinen.

Hvad kan hjælpe mod væskeophobning

• Tag nogle gode lange pauser i løbet af dagen, hvor du ligger med benene opad. På den måde kommer blodet nemmere tilbage til hjertet. Du kan også hæve fodenden af sengen.
• Lav venepumpeøvelser, fx sid og vip med fødderne op og ned.
• Gåture, svømning og cykling hjælper på blodcirkulationen.

Undersøgelse af urin for sukker

Hvorfor kan man få sukker i urinen?
Når man har sukkersyge, som ikke behandles, er der for meget sukker i blodet. Noget af sukkeret udskilles i urinen. Derfor kan sukker i urinen være tegn på sukkersyge. En del gravide har sukker i urinen uden at have sukkersyge. Det skyldes, at nyrerne bliver mere utætte for sukker, når man er gravid. Hvis jordemoderen finder sukker i urinen, vil du få tid til at få undersøgt sukkerindholdet i blodet ved det, der hedder en glukosebelastning.

Hvor mange får sukkersyge?

Cirka 2% af alle gravide får sukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft sukkersyge, mens man var gravid, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet.

• Nogen i den nærmeste familie har sukkersyge (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)
• Hvis man er mere end 20% overvægtig, dvs. hvis man har et BMI over 27 
• Hvis man tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g.
• Hvis man tidligere har haft sukkersyge i en graviditet
• Hvis lægen eller jordemoderen finder sukker i urinen

Tiderne til blodsukkermåling får du hos jordemoderen.
Du kan også læse hospitalets vejledning for fagpersoner om sukkersyge i graviditeten (diabetes, gestationel). Her finder du bl.a. en tabel over, hvornår man er mere end 20% overvægtig.

Vægt

Du vælger selv, hvor meget du vil følge med i din vægt. Det er selvfølgelig ikke en god idé at tage alt for meget på. Det bliver du både mere besværet af i graviditeten og du får nogle kilo med dig, som kan være svære at komme af med igen. De fleste tager 12-16 kg på. Nedenfor kan du se, hvad der vejer de ekstra kilo.

• Hvis du vejer så lidt eller så meget, at det kan gå ud over dit eller barnets helbred.
• Hvis der viser sig tegn på svangerskabsforgiftning. Man kan bruge vejninger med nogle dages mellemrum til at skønne, hvor meget væske der ophobes i kroppen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at undervægtige gravide tager 14-15 kg på, normalvægtige 10-15 kg og overvægtige 8-10 kg.

Hvor meget bevæger barnet sig

Under konsulationen spørger jordemoderen dig om, hvor meget dit barn bevæger sig, fordi det siger noget om, hvordan barnet har det.

Om børns bevægelser i livmoderen

• De første bevægelser mærker man mellem ca. 17. og 24. uge.
• Først fra omkring 27.-28. uge kan man forvente at mærke barnets bevægelser hver dag.
• Børn bevæger sig forskelligt og gravide mærker mere eller mindre til bevægelserne. Nogle mærker barnet mange gange hver dag, andre mærker barnets bevægelser nogle gange i løbet af dagen.
• Nogle børn bevæger sig på bestemte tidspunkter i løbet af døgnet, andre har ikke så meget mønster i bevægelserne.
• Det samme barn bevæger sig nogle dage meget og andre dage mindre.
• Der bliver som regel længere pauser mellem barnets bevægelser efterhånden som barnet vokser.
• Hvis du har travlt i løbet af dagen eller er optaget af noget andet, kan barnet bevæge sig, uden du lægger mærke til det.
• Barnet kan ikke bevæge sig for meget.

Læg mærke til, hvor meget dit barn bevæger sig. Lær dit barns bevægelser at kende.

Du skal reagere hvis

• Du ikke mærker dit barn flere gange hver dag.
• Hvis barnet begynder at ligge meget mere stille, end det før har gjort.

Ring til Fødemodtagelsen, så kan vi undersøge barnet ved at lave en hjertelydskurve (CTG).

Du kan få barnet til at bevæge sig ved at

• Lægge dig ned og slappe helt af
• Drikke et glas iskoldt vand
• Skubbe blidt til barnet udenpå maven