Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Graviditet fra A til Z

Hele graviditeten igennem sker en masse ting i kroppen. Livmoderen vokser markant, før du bliver gravid vejer den ca. 70g – ved terminen vejer den omkring 1 kg. Mængden af blod i kroppen øges, og i løbet af de ca. 40 uger graviditeten varer, vil du opleve en del forandringer og nye ting, både som første- og fleregangsfødende. Nogen ændringer og gener vil være der det meste af graviditeten, andre hører bestemte perioder til.
Vi har her samlet en del af de mest almindelige ting der kan opstå i graviditeten, eller som de fleste gravide tænker på – skrive gerne til os, hvis du mangler noget.

Barnets bevægelser
Barnets vækst
Blodtryk
Blærebetændelse
Blødning i graviditeten
Bækkensmerter
Flyrejser
Forstoppelse
Graviditetsbetinget leverkløe
Halsbrand
Hæmorroider
Infektioner
Karpaltunnelsyndrom
Kramper i benene
Kvalme
Ligamentsmerter
Lændesmerter
Næseblod
Plukkeveer
Smertestillende i graviditeten
Sukkersyge
Svamp
Svangerskabsforgiftning
Terminsberegning
Udflåd
Vægt
Ødemer (væskeophobning)
Åreknuder

 

Barnets bevægelser

De fleste gravide mærker bevægelser omkring uge 20-21. Det er først fra omkring 27.-28. uge, at du kan forvente at mærke barnet hver dag. Børn bevæger sig forskelligt, nogen er mere aktive end andre. Det samme barn vil have dage hvor det er mere aktivt end andre dage. Barnet kan ikke bevæge sig for meget. Du skal reagere, hvis du ikke mærker dit barn flere gange om dagen, eller hvis barnet begynder at ligge meget mere stille end det før har gjort. Først skal du lægge dig ned og slappe af, så drikker du et glas iskoldt vand, derefter skubber du blidt til maven - hvis du stadig ikke mærker bevægelser skal du ringe til Fødemodtagelsen, afsnit 346 på tlf. 38 62 28 33.

Barnets vækst

Læs om, hvordan jordemoderen vurderer barnets vækst

Blodtryk

Graviditet er en periode, hvor man lettere kan få forhøjet blodtryk. Det fleste gravide vil i den første del af graviditeten opleve, at deres blodtryk falder en smule. Dette er normalt. Derefter begynder blodtrykker igen at stige, og bliver nogen gange højere end før du blev gravid. Dette holder din læge og jordemoder øje med.

Brebetændelse

Blærebetændelse opdages oftest, når man er hos sin læge eller jordemoder. Det er anderledes at have blærebetændelse, når man er gravid ift., når man ikke er. Urinrøret gaber en smule mere end ellers pga. hormoner, og derfor ”tisser man ikke glasskår”. Nogen får en konstant trykkende fornemmelse over blæren. Andre oplever pludseligt tiltagende og vedvarende plukkeveer. Er du i tvivl, så gå til din læge og få lavet en urinprøve. Blærebetændelse skal behandles med penicillin, også når man er gravid.

Bdning i graviditeten

Mange gravide oplever blødning i løbet af graviditeten. Nogle få bløder en smule hele graviditeten igennem. Langt de flest små plet-blødninger (svarende til et par 5 kroner i størrelse) skyldes et blodkar der er bristet på livmoderhalsen, og har på den måde intet med barnet eller moderkagen at gøre. Blodkarrene bliver mere skrøbelige pga. graviditetshormonerne, derfor vil de nemmere briste.
Andre oplever små blødninger på de tidspunkter, hvor de skulle have haft menstruation.

Bækkensmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil sveje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter. Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker muskler omkring bækkenet. De fleste gravide vil også være glade for svømning.

Flyrejser

Hos de fleste flyselskaberne er der begrænsning på hvor langt du må være i graviditeten for at du kan flyve med dem. Det skyldes ikke, at flyvning kan sætte fødslen i gang, men jo tættere på terminen du er, jo større er risikoen for, at fødslen starter af sig selv. Stewardesserne vil nødigt stå med en fødsel under en flyvetur.

Et godt råd:
Når man er gravid, er der en lidt større risiko for at få en blodprop, specielt i benene. Derfor: sørg for at blodcirkulationen er i orden. Det gør du ved at sidde og vippe med fødderne ind imellem og ved at rejse dig op og gå lidt frem og tilbage.

Forstoppelse

Det er en naturlig del af graviditeten at opleve forstoppelse. Det skyldes, at tyktarmen påvirkes af graviditetshormoner, og af tryk fra livmoderen. Det er vigtigt, at den gravide spiser groft, drikker rigeligt væske og motionerer regelmæssigt. Får du forstoppelse, kan svedsker, juice, masser af vand samt frugt og grønt hjælpe. Andre har god gavn af frøskaller og lignende, dette kan du spørge om på apoteket.

Graviditetsbetinget leverkløe

Denne form for kløe ses primært på hånd- og fodflader men kan brede sig udover hele kroppen. Det er en kløe, som er der døgnet rundt, men som kan være tiltagende om aftenen og natten. Kløen skyldes, at galdesyre ophobes i blodet hos den gravide. Diagnosen stilles vha. blodprøver, har man graviditetsbetinget leverkløe, kommer man i behandling. Ved behandlingskrævende leverkløe tilbydes igangsættelse af fødslen ved 38+0 graviditetsuge. Hvis du har kløe på denne måde, så tal med din egen læge eller med din jordemoder om det.

Halsbrand

Halsbrand hører primært til i sidste del af graviditeten. Det kommer, fordi lukkemusklen til mavesækken ikke altid lukker helt tæt, og der derved kommer mavesyre op. Du kan gå på apoteket og købe syreneutraliserende midler. Det kan hjælpe, hvis du undgår store, fedtrige måltider, og ikke spiser de sidste 3 timer før du skal i seng. Undgå for krydret mad. Hæv hovedgærdet ca. 20 cm.

Hæmorroider

I løbet af graviditeten stiger trykket i venerne i benene. Dette er medvirkende til, at en del gravide får hæmorroider. Mange opdager hæmorroiderne ved, at der kommer blod i forbindelse med afføring. Så længe tyngden fra livmoderen presser på venerne, kan det være svært at gøre noget ved hæmorroiderne, og mange oplever derfor, at det først er efter fødslen, de kan behandle dem. Det er en god idé at holde afføringen så lind som muligt, og du skal lave venepumpeøvelser.Snak med din læge hvis det giver dig problemer.

Infektioner

I denne pdf-fil (208 KB) fra Statens Seruminstitut (www.ssi.dk) kan du få mere information om

  • røde hunde
  • parvovirus
  • skoldkopper
  • herpes
  • toxoplasmose
  • leverbetændelse
  • HIV
  • syfilis
  • klamydia
Karpaltunnelsyndrom

En del gravide får karpaltunnelsyndrom, især i sidste del af graviditeten. Det skyldes primært væske i kroppen, som presser på karpaltunnelnerven i håndleddet. Denne går ud til fingrene, og presset på giver en sovende fornemmelse. Det kan for nogen hjælpe med fx akupunktur. Har du lyst til at forsøge dette for at afhjælpe problemet, så snak med din jordemoder om hvad vi kan tilbyde.

Kramper i benene

Lægkramper afhjælpes bedst med gymnastik. Øvelser hvor du strækker og bøjer i læggen, gerne 10-15 minutter inden sengetid.

Kvalme

Næsten alle gravide oplever kvalme eller opkast i løbet af graviditeten. Hos de fleste vil kvalmen dog ophøre inden uge 15. Hvis opkastningerne er så voldsomme, at de påvirker den gravides almentilstand og forårsager et vist vægttab, kan det, i sjældne tilfælde, være nødvendigt, at den gravide bliver indlagt på hospitalet. Ved almindelig kvalme anbefales små, hyppige måltider. Nogen gravide oplever mindre kvalme ved at spise nødder.

Ligamentsmerter

Mange gravide oplever ligamentsmerter i graviditeten i forskellige perioder. Det føles som en smerte eller trækken nederst på livmoderen, enten i begge eller i den ene side. Det kan føles en smule som menstruationssmerter. Ligamenterne er de ledbånd (elastikker), som livmoderen sidder fast på knoglerne i bækkenet med. Det er dem, der holder livmoderen på plads. Når livmoderen vokser, hiver det i disse ledbånd – derfor gør det ondt. Det er naturligt og ganske ufarligt. Bliver smerten voldsom, kan du forsøge dig med en varmepude, ellers må du gerne bruge paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).

Lændesmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil sveje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter. Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet.

Næseblod

Slimhinderne i næsen svulmer en smule op i graviditeten, og de er fyldte med blod. Det kan gøre, at den gravide har lidt sværere ved at trække vejret almindeligt, og at nogen gravide oftere får næseblod.

Plukkeveer

Det er normalt at have plukkeveer. Plukkeveer er livmoderens naturlige sammentrækninger, som kommer engang imellem. Som sådan gør plukkeveer ikke ondt, det er den primære forskel på veer og plukkeveer. Arbejdet er det samme – nemlig at livmoderen strammer sig sammen og bliver hård. Plukkeveer må ikke gøre tiltagende ondt, og de må ikke komme ”som perler på en snor” med fx 10 min. imellem helt konsekvent. Er du i tvivl, så tal med din læge eller din jordemoder om det.

Smertestillende i graviditeten

En del gravide ønsker ikke at bruge smertestillende medicin i løbet af graviditeten. Man må gerne tage almindelig smertestillende medicin under graviditeten, bare man er opmærksom på, hvilke præparater man anvender. Paracetamol kan anvendes hele graviditeten igennem, i samme doser som for ikke-gravide. Acetylsalicylsyre og andre NSAID-stoffer, fx ibuprofen frarådes under hele graviditeten – men kan dog anvendes højst 1 uge i 1. og 2. trimester. Spørg på apoteket hvis du er i tvivl.

Sukkersyge

Læs om, hvordan og hvorfor man undersøger for sukkersyge i graviditeten.

Svamp

En del gravide får svamp en eller flere gange i graviditeten. Det skyldes, at miljøet omkring skeden bliver mere surt i graviditeten. Svamp opdages oftest som kløe og svien. Svamp bør behandles, da man ellers kan få rifter og sår, som kan være meget smertefulde. Snak med din egen læge, eller spørg på apoteket.

Svangerskabsforgiftning

Læs om tegnene på svangerskabsforgiftning.

Terminsberegning

Terminen kan beregnes ud fra din sidste menstruation. Har du ca. 28 dage imellem skal du lægge 280 dage til datoen for din sidste mestruations første dag. Ved skanning kan man ud fra fosterets størrelse udregne, hvor mange uger gammelt fosteret er og dermed også terminsdagen. Terminen der udregnes ved nakkefoldsskanningen, er den mest nøjagtige, så det er denne termin, vi bruger til at regne efter. Hvis du ikke er blevet nakkefoldskannet,
kan man også beregne terminen, hvis du vælger skanning for misdannelser mellem 18 og 21 fulde graviditetsuger.
90% af alle fødsler går i gang efter 37 fulde uger og før der er gået 42 uger. Ca. 6% af alle fødsler går i gang for tidligt, dvs. før 37 uger, og ca. 5% har endnu ikke født, når der er gået 42 fulde uger. Førstegangsfødende er statistisk set gravide i længere tid end fleregangsfødende. Mere end halvdelen af førstegangsfødende går over tiden.

Hvis fødslen ikke er gået i gang af sig selv ved 42 fulde uger, tilbyder vi dig at sætte fødslen i gang.

Udflåd

Igennem graviditeten ændres udflåd. Mængden af udflåd øges løbende, og særligt i slutningen af graviditeten. Konsistensen kan også blive anderledes, så udflåden bliver mere tyndtflydende. Omkring terminen kan det være næsten vanddigt, og man kan være i tvivl, om det er fostervandet der er gået, eller om det er helt tyndt udflåd. Er du i tvivl, så tag et bind på – det vil være gennemvådt i løbet af et par timer hvis det er fostervandet der er gået.

Vægt

Læs om moderens vægtstigning i graviditeten.

Ødemer (væskeophobning)

Ødemer betyder ophobning af væske i kroppen. Det vil typisk være på hænder, fødder og ankler, at man kan se og mærke, at man er blevet tykkere pga. væsken. Trykker man ind på huden med en finger efterlades en fordybing, som forsvinder igen i løbet af nogle sekunder. Ødemer er en af de mest almindelige graviditetsgener, som oftest ses i slutningen af graviditeten. Det er en god idé at lave venepumpeøvelser, også når du har væske i kroppen.
Kraftige ødemer kan ses i forbindelse med svangerskabsforgiftning, der vil også være forhøjet blodtryk og æggehvide i urinen.

Åreknuder

På grund af livmoderens tyngde på venerne ned til benene har en del gravide tendens til at få åreknuder i graviditeten. Lav dagligt venepumpeøvelser, både for at forebygge, men også hvis du har fået åreknuder. Støttestrømper kan være en god idé.

Redaktør
Jordemoder Lisa Wienecke
Email GVYd.5ZRH3wzUXf.tGkq2RY5@mgE.regionh.dk