Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskning i afdelingen

Vi har hele tiden undersøgelser igang, der skal vise, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Her på siden kan du se, hvilke undersøgelser, du kan blive spurgt om du vil at deltage i.

 


Profylaktisk magnesiumsulfat som beskyttelse mod cerebral parese ved præmature fødsler

Internationale studier tyder på, at behandling med en type medicin kaldet magnesiumsulfat til kvinder i for tidlig fødsel kan nedsætte risikoen for langvarige komplikationer hos barnet. Hvidovre Hospital er med til at undersøge, om behandling med magnesiumsulfat kan beskytte for tidligt fødte børns hjerner mod at få senfølger.

Deltager man i projektet trækkes der lod om hvilken behandling man skal have. Enten får man et drop med magnesiumsulfat, eller man får et drop med saltvand, såkaldt placebo. På den måde sammenligner vi den nye behandling, magnesiumsulfat, med den måde vi indtil videre har håndteret disse fødsler, nemlig uden magnesiumsulfat.

Udover droppet på hospitalet skal du udfylde et spørgeskema, når barnet er 18 måneder. Hvis dine svar giver mistanke om, at barnet har senfølger vil I komme til nærmere undersøgelser.

Hvis du opfylder kriterierne for at deltage, vil vi spørge dig om du ønsker at være med.

Magnesiumsulfat er et godkendt lægemiddel, der i årevis har været brugt til behandling af gravide kvinder med alvorlig svangerskabsforgiftning. Undersøgelsen gennemføres på ca. 20 sygehuse i Danmark, Sverige, Norge og Island, fra december 2011 på Hvidovre Hospital.

Behandling af blødning efter fødslen med fibrinogen-koncentrat: [FIB-PPH]-studiet
FIB-PPH-studiet har til formål, at undersøge om behandling med proteinet fibrinogen kan medføre, at blodtransfusion undgås, når det gives tidligt ved blødninger opstået i efterforløbet til en fødsel.

Forsøget vil køre på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hillerød Hospital i en to-årig periode.

Du får udleveret skriftlig information før fødslen. Det er for, at du ved fødslen kan tage stilling til, om du vil være med i projektet, hvis der opstår kraftig blødning efter fødslen eller efter kejsersnit. I situationen vil anæstesilægen indhente dit samtykke.

Forsøget forløber fra juni 2011 på Hvidovre Hospital.  

På Hvidovre Hospital er overlæge Jeannet Lauenborg (gynækologisk obstetrisk afdeling) og overlæge Ane Troelstrup (anæstesiologisk afdeling) tilknykket projektet.

Læs mere om forsøget på: www.fib-pph.dk

Betydningen af motion og sund kost for overvægtige gravide
Undersøgelsens formål er at finde ud af, om hjælp til at spise sundere og bevæge sig mere, giver overvægtige kvinder mindre komplicerede graviditeter og fødsler.

Vi laver undersøgelsen, fordi der bliver flere og flere overvægtige gravide i Danmark. Og hvis man er overvægtig, har man større risiko for at få:

  • graviditetsbetinget sukkersyge
  • for højt blodtryk
  • svangerskabsforgiftning
  • fødslen sat i gang
  • kejsersnit
  • komplikationer i forbindelse med kejsersnit

Alle gravide, der havde et BMI på mere end 30, inden de blev gravide, tilbydes en vejledende samtale med en diætist, når de er 12-14 uger henne. Hvis man vil være med i projektet, bliver man ved hjælp af lodtrækning fordelt i tre grupper:

  • gruppe 1: får udleveret en skridttæller og bliver opfordret til at bevæge sig mere end sædvanligt, og taler med en diætist hver 14. dag
  • gruppe 2: får udleveret en skridttæller og opfordret til at bevæge sig mere end sædvanligt
  • gruppe 3: følger afdelingens normale retningslinier for overvægtige gravide (se sundhedsfaglige retningslinier)

Alle deltagerne i projektet skal udfylde et spørgeskema først og sidst i graviditeten. Tre uger før terminen bliver man vejet, man får målt sit blodtryk, og får taget nogle blodprøver. Barnet bliver skannet for at måle dets størrelse.

Projektet startede 1. april 2009 og vi forventer, det vil køre i mindst to år. Det er godkendt af Videnskabsetisk Komité.

Hvis du er sundhedsfaglig eller blot nysgerrig, kan du læse mere detaljeret om baggrund, metode og projektansvarlige ved at følge nedenstående link

Livsstilsinterventions betydning for overvægtige gravide

Cerclage ved truende for tidlig fødsel
For tidlig fødsel kan have alvorlige konsekvenser for barnet. Nogle kvinder har det, man kalder "cervix insufficiens", altså at livmoderhalsen ikke forbliver tilstrækkelig fast og lukket til at holde på barnet. Dette kan medføre, at man aborterer sent i graviditeten, eller føder meget for tidligt. Hvis man tidligere har aborteret sent i graviditeten af denne grund, eller født meget for tidligt, har man forøget risiko for, at det gentager sig.

Tidligere studier har vist, at infektion i livmoderen på grund af bakterier fra skeden kan medføre for tidlig fødsel. Det er i de senere år blevet mere tydeligt, hvilken vigtig rolle slimproppen har i at hindre for tidlig fødsel, ved at den forhindrer bakterier i at komme op fra skeden.

Har man tidligere haft utilstrækkelig livmoderhals, vurderer en fødselslæge, om man skal have lagt en cerclage. En cerclage er en form for snøre omkring livmoderhalsen for at styrke den. Den traditionelle metode er, at man sætter en cerclage for at afhjælpe den utilstrækkelige livmoderhals. Nyere studier tyder på, at man ved at kombinere den sædvanlige cerclage med aflukning af det yderste af livmoderhalsen kan holde på slimproppen. Denne kombination kan formentlig mindske risikoen for at føde for tidligt og herved bedre resultatet af graviditeten.

Hvis du opfylder kriterierne for at deltage i studiet, vil vores fødselslæge tale med dig om det. Ønsker du at deltage, trækkes der lod om, hvilken type cerclage der skal anvendes.

Studiet startede juni 2006 og er en multicenterundersøgelse, hvor 20 fødesteder rundt omkring i verdenen deltager.


S
TAN-projekt
Under en fødsel overvåges barnets hjertelyd. Dette kan gøres med CTG (CardioTocoGrafi), hvor vi registrerer barnets hjertelyd og moderens vemønster via elektroder på moderens mave og/eller barnets hovedbund.

Nogen gange er det vanskeligt at tolke et CTG, og det kan blive nødvendigt at undersøge nærmere, om barnet får nok ilt. Det undersøger vi ved at tage en blodprøve fra barnets hovedbund (skalp-pH).

Det overordnede formål med dette projekt er at se, om en ny metode til overvågning af barnets hjertelyd kan nedsætte behovet for at tage disse blodprøver.

Den nye metode kaldes STAN (ST-ANalyse). Udover CTG-registrering registrerer og analyserer STAN fosterhjertets impulser gennem samme elektrode, man kan bruge til CTG.

Projektet startede 1. november 2005 og dataindsamlingen blev afsluttet 1. marts 2011. Indtil de endelige resultater foreligger, bruger vi STAN efter samme retningslinier som i projektperioden.

Redaktør
Jordemoder Lisa Wienecke
Email GVYd.5ZRH3wzUXf.tGkq2RY5@mgE.regionh.dk