Alle gravide bliver tilbudt at få fødslen sat i gang, når graviditeten har varet 42 fulde uger. Ca. 5% når til 42 uger i deres graviditet.Årsagen til at vi tilbyder igangsættelse på dette tidspunkt er, at nogle børn begynder at få for lidt næring gennem moderkagen, når de ligger i livmoderen så længe. Det kan gøre barnet mere sårbart over for iltmangel under fødslen. Undersøgelser har vist, at vi ved at sætte fødslen i gang kan undgå enkelte kejsersnit, som vi ellers ville være nødt til at foretage, fordi barnet udvikler iltmangel under fødslen.Andre årsager til at sætte fødslen i gang kan være, at moderen har fået svangerskabsforgiftning eller at barnet ikke vokser som det skal.Man skal have en god grund til at sætte fødslen i gang. Det er der forskellige årsager til. En igangsættelse kan tage tid - op til 4-5 dage og kan være belastende for moderen. 70-80% af de gravide, som får fødslen sat i gang, føder dog inden for de første 48 timer. En igangsættelse uden grund vil desuden udsætte moderen for en øget risiko for kejsersnit.Igangsættelse af fødslen besluttes i samråd med en af afdelingens speciallæger.
Veer er sammentrækninger af livmodermusklen. Man kan ikke "med vilje" lave sammentrækninger af livmodermusklen, der skal hormoner til.Vi ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at gå i gang. Men vi ved, at nogle hormoner (prostaglandin og oxytocin) er med til det. Hormonerne blødgør livmoderhalsen og stimulerer veerne. Hvor meget eller hvor lidt hormon, der skal til, er forskelligt fra kvinde til kvinde.
Du vil først blive undersøgt indvendigt gennem skeden, for at jordemoderen kan finde ud af, hvordan fødslen bedst kan hjælpes i gang. Hun vil mærke livmoderhalsens længde og konsistens, og hvor åben livmodermunden er.Livmoderhalsen er normalt to-tre cm lang, fast i konsistens og livmodermunden er lukket. Sidst i graviditeten vil livmoderhalsen hos de fleste kvinder blive kortere og blødere og livmodermunden åbne sig lidt.Jo kortere og blødere livmoderhalsen er, og jo mere åben livmodermunden er, jo mindre skal der til for at sætte fødslen i gang.
Hvornår skal man have en stikpilleHvis jordemoderen ved undersøgelse gennem skeden har mærket, at din livmodermund er lukket eller kun lidt åben, og livmoderhalsen ikke er afkortet væsentligt, vil du få lagt en stikpille op i skeden.MetodeEn stikpille, der indeholder hormonet prostaglandin, lægges op i skeden, helt oppe ved livmoderhalsen. Prostaglandin virker især blødgørende på livmoderhalsen, men kan også få livmoderen til at lave veer. Du ligger ned en halv til en time efter stikpillen er lagt op, så den ikke glider ud. Før oplægningen vil jordemoderen kontrollere, at dit barn har det godt ved hjælp af CTG registrering.GenerDu kan få lidt irritation i skeden, dels som følge af undersøgelsen, dels på grund af stikpillen.Tålmodig ventenNu må du afvente stikpillens virkning. Du kan gå rundt som du vil, med mindre du specielt er blevet tilrådet at blive i sengen. Nogle kvinder mærker ingen virkning fra stikpillen. Andre mærker lidt murren, lidt smerter som ved menstruation, trækken ned i lårene eller nogle hyppige små veer.Efter ca. 15 min aftaler du med jordemoderen, om du kan gå hjem, eller om du skal blive på hospitalet. Du kommer igen næste dag - med mindre du har fået veer inden. Næste dag bliver du igen undersøgt gennem skeden. Hvis livmoderhals og livmodermund ikke er modne nok til, at man kan prikke hul på fostervandet, vil du igen få en stikpille. Hvis det er nødvendigt, får du en stikpille igen nogle timer senere.Hvis fødslen endnu ikke gået i gang og man ikke har kunnet prikke hul på fosterhinden, kommer du igen næste dag og får stikpiller.
Hvornår kan man prikke hulNår jordemoderen konstaterer, at din livmoderhals er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig ca. to-tre cm, er det tid til at prikke hul på fosterhinden. Fosterhinden er den tynde hinde, som barnet ligger i sammen med fostervandet inde i livmoderen.MetodeBeskyttet af jordemoderens fingre føres en plastik-pind, der ligner en "hæklenål", ind i skeden, og gennem livmodermunden prikkes der forsigtigt hul på fosterhinden.GenerDa der ikke er nerver i fosterhinden, gør det hverken ondt på dig eller barnet, når der prikkes hul. Jordemoderen vil lukke så meget fostervand ud, at barnets hoved står fast ned mod livmodermunden. Det kan være lidt ubehageligt, hvis jordemoderen er nødt til at holde fingrene i skeden i længere tid, mens vandet løber ud, og barnets hoved kommer længere ned. Fostervandet siver ud, indtil du føder, fordi det hele tiden gendannes. Du vil derfor få brug for store bind, dem får du på Fødegangen.VirkningNår fosterhinden brister, og noget af fostervandet løber ud, ændres trykket inde i livmoderen. Dette vil ofte provokere livmoderen til at trække sig sammen, dvs. lave veer. Det er en god idé at være oppe, gå en lille tur eller bare gå omkring i afdelingen, hvis du har mulighed for det. Når du bevæger bækkenet, løber der lidt mere fostervand ud, og barnets hoved kommer i bedre kontakt med livmodermunden. Bevægelsen i sig selv kan også stimulere veerne.Hvis du ikke får veerHvis du ikke har fået regelmæssige veer i løbet af ca. to timer, efter der er prikket hul på fosterhinden, vil du få tilbudt et ve-stimulerende drop.
Hvornår får man ve-stimulerende dropHvis du ikke har fået veer af at der er prikket hul på fosterhinden, eller hvis du har veer, der ikke er effektive nok til at åbne livmodermunden.I enkelte tilfælde har stikpillerne ikke været i stand til at åbne limodermunden, sådan at man kan prikke hul på fosterhinden. Da kan man vælge at sætte ve-stimulerende drop, før der prikkes hul på fosterhinden.MetodeDet ve-stimulerende hormon skal du have direkte ind i blodet. Derfor lægger jordemoderen et tyndt, blødt plastikrør ind i en blodåre på håndens overside eller i armen. Det føles ligesom at taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør liggende. Et ve-stimulerende drop består af en halv liter saltvand tilsat 1 ml Syntocinon. Syntocinon er et kunstigt fremstillet hormon, der ligner det hormon, kroppen selv producerer for at lave veer (oxytocin). Hormonet får din livmoder til at trække sig sammen, altså lave veer. Flasken med saltvand og Syntocinon er tilsluttet en dråbetæller, så jordemoderen hele tiden ved præcist, hvor meget hormon du får. Flasken hænger på et stativ med hjul, sådan at du stadig kan bevæge dig rundt. Har du overskud, er det en god idé, at du bevæger dig, det kan virke fremmende på veerne. Jordemoderen vil regulere på droppet, sådan at veerne tager til, ligesom under en fødsel, der er gået i gang af sig selv. Veerne vil til sidst udvikle sig til kraftige og effektive veer, der kan åbne livmodermunden. Jordemoderen vil sikre sig, at der hele tiden er pause mellem veerne af hensyn til dig og barnet. Du kan få smertelindring, hvis du har brug for det.GenerNår armen vænner sig til det lille plastikrør, vil du sædvanligvis ikke kunne mærke det, og du kan bruge hånden uhindret. Ganske få gange går den blodåre, som plastikrøret ligger, i stykker. Derved løber der lidt blod ud i vævet omkring blodåren og du kan blive øm. Jordemoderen vil da lægge et plastikrør i en anden blodåre.
Hvis jordemoderen, efter du har gennemgået 1. trin, konstaterer at din livmodermund kun er lidt åben, og at livmoderhalsen ikke er afkortet væsentligt, så vil det være muligt at lægge et ballonkateter. Der føres en blød gummislange op gennem livmoderhalsen. Derefter fyldes der saltvand i en lille ballon, som ligger inde i livmoderen og en lille ballon, som ligger lige uden for livmoderhalsen. De to balloner, som er forbundne af gummislangen, presser derved på livmoderhals og livmodermund. Derved modnes livmoderhals og livmodermund. Du kan gå rundt som du vil, med mindre du specielt er blevet tilrådet at blive i sengen. Ballonkateteret bliver i livmoderen ca. 12 timer, hvorefter det fjernes. Hvis det er muligt vil man herefter prikke hul på fosterhinden. Man kan evt. føle ubehag ved at få gummislangen lagt op.
Når vi lægger en stikpille, prikker hul på fosterhinden eller anvender vestimulerende drop vil vi overvåge barnet ved hjælp af CTG. C står for Cardio (hjerte), T for Toco (veer) og G for Grafi (tegne). Apparatet kan registrere barnets hjerteslag samt dine veer og tegne det ud på et stykke papir. Ved at se på det, kan jordemoderen vurdere, hvordan barnet har det, og hun kan se, hvor hyppige dine veer er og hvor længe de varer. Apparatet kan ikke vise, hvor kraftige dine veer er, eller hvor ondt de gør. Det kan kun du fortælle.
Hvis der er mange, der skal føde den dag, du skal have sat fødslen igang, kan der blive ventetid. Det er derfor en god idé at ringe til vagthavende afdelingsjordemoder samme dag kl. 7.30 (38 62 38 62, søger 5169) for at få bekræftet aftalen.Det er en god idé at spise et godt morgenmåltid, inden du kommer, for du har brug for energi.Medbring:Vandrejournal, læsestof og anden tidsfordriv, toiletsager, behagelige sko, evt. badekåbe, evt. joggingbukser, småpenge til mønttelefonen og madpakke til eventuel ledsager. Se også, hvad du skal have med til fødslen.