Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvad er en fødsel?

Det virker måske mærkeligt at stille det spørgsmål. Alle ved jo i store træk, hvad en fødsel er. Men hvordan er det? Hvad er det, der sker, og hvordan kan man forberede sig?

At fortælle om fødsler er ikke en nem opgave. Kvinder er forskellige, og det samme er deres fødsler, derfor kan oplevelserne være langt fra hinanden. Det samme gælder den måde, det opleves af dem, der er med til fødslen. Her kan du læse lidt mere om, hvad en fødsel er.
Fødslen nærmer sig

Når fødslen nærmer sig, står man over for en begivenhed i livet, som man skal igennem. Uanset, hvordan fødslen forløber, vil det helt sikkert være én af de allervigtigste ting, du kommer til at opleve. Det vil være en oplevelse, du altid vil kunne huske.

Lige meget hvordan fødslens forløb er; om det er kejsersnit, eller hvilken smertelindring du får, vil der være et element af at være underlagt noget uundgåeligt i en eller anden grad. Mange har følelsen af at være i en situation, som de ikke kan vælge til eller fra, og oplever dette allerede i graviditeten. I løbet af graviditeten udvikles barnet og vokser, kroppen forandres, og der sker i det hele taget en masse ændringer, som man ikke kan kontrollere.
Samme betingelser er man underlagt under fødslen, det er bare langt mere tydeligt og intenst.

For mange kvinder i dag er det en udfordring at få fødslen integreret i et liv, hvor vi ofte er med til at kontrollere begivenhedernes gang, bruge vores evne til at forme livet som vi ønsker og til at tage beslutninger. Din evne til at overskue en situation og tage beslutninger tager du med dig og bruger under fødslen. Men fødsler er så speciel en ting, at der også er brug for, at du hengiver dig til situationen med en tro på din krop og de mennesker, der hjælper dig under fødslen.

Tiden op til fødslen

Det er en god idé at bruge tid og energi i graviditeten på at forberede dig på og acceptere, at kræfter, du ikke kender, kommer frem under fødslen. Du kan forberede dig ved at lave åndedrætsøvelser og øvelser i kropsbevidsthed

Det behøver ikke være målet at opnå en tilstand af total ro og tryghed ved den forestående fødsel.
En fødsel er en udfordring, hvor man ikke kender alt på forhånd. De fleste bliver nervøse i tiden op til fødslen, og også når fødslen er i gang.

Set fra et psykologisk perspektiv ved vi fra undersøgelser og erfaring, at følgende kan betyde noget, for hvordan man oplever sin fødsel:

  • At man føler sig respekteret
  • At man har indflydelse på de beslutninger, der bliver taget
  • At man har tillid til de fagpersoner, der hjælper under fødslen
  • At man føler sig tryg ved at overlade beslutninger til fagpersonerne, når man har behov for det

Kropsbevidsthed
I graviditeten, mange gange, fx når du ligger i din sofa eller i din seng: Du ligger helt stille i 10-15 minutter.
  • Gå en tur igennem kroppen med din opmærksomhed. Sig for dig selv: "fødderne, anklerne, underbenene, knæene, lårene, ballerne, lænden, hele ryggen. Maven, mellemgulvet, brystet, skuldrene, hænderne, underarmene, overarmene, halsen, ansigtet, hele hovedet."
  • Mærk så hele kroppen på én gang – uanset hvordan den føles – alt hører med: smerter, ubehag, rastløshed, træthed….
  • Bliv ved med at mærke hele kroppen og at den ligger stille.
  • Hvis du glemmer hvad du laver, så bare vend tilbage til at mærke hele kroppen, igen og igen.



Åndedrætsøvelser
I graviditeten, mange gange, fx når du ligger i din sofa eller i din seng:
  • Træk vejret ind gennem næsen, helt ned i maven, maven skal hæve sig langt op, fyld maven med luft, derefter brystkassen, helt op. Mærk at du med indåndingen flytter din opmærksomhed ned i kroppen, ned til barnet (og senere – ned der hvor veen arbejder).
  • Hold vejret, så længe du synes det er behageligt.
  • Giv slip på udåndingen, så den sker helt af sig selv, ånd ud gennem næsen eller munden, som du foretrækker. Med udåndingen giv slip i hele kroppen, gør dig tung, slap af.

Gentag 7-8 gange. Du kan bruge åndedrættet under veerne – derved har du noget at fokusere på, du bevarer kontakten med kroppen, og hver gang du ånder ud, slapper du af.

Hvad gør en jordemoder?

Jordemoderen:

  • Overvåger moderens og barnets helbred under fødslen
  • Støtter og hjælper moderen psykisk og fysisk i de forskellige stadier af fødslen
  • Følger fødslens udvikling og fortæller om sine vurderinger
  • Foreslår smertelindring eller andet, når hun vurderer, at det kan hjælpe moderen og fremme fødslen. Tager beslutningerne sammen med den fødende
  • Kontakter en fødselslæge, hvis fødslen ikke udvikler sig normalt

En fødsel er et samarbejde mellem den fødende, jordemoderen og manden eller evt. andre ledsagere. I nogle situationer tager den fødende selv initiativ til fx at skifte stilling, bevæge sig eller bede om smertelindring. Andre gange er det jordemoderen, der vil foreslå forskellige ting.

Kvinder har til alle tider haft brug for hjælp, når de skulle føde børn. En fødsel bliver aldrig en rutineprocedure, heller ikke selvom man har født mange børn før. Man har brug for vejledning om, hvad der sker lige nu, at få at vide, om det er normalt og brug for hjælp til at finde strategier, der gør en i stand til at håndtere kroppens arbejde.

På den anden side er det også vigtigt at sige, at lige meget hvor meget andre hjælper, eller hvilken smertelindring du får, er der ved en fødsel et stykke arbejde, som kun du kan gøre.

Hvordan forbereder man sig til en fødsel?

Her er nogle muligheder:

  • Du kan træne fysisk i graviditeten. Undersøgelser viser, at gravide, der dyrker motion, har kortere fødsler og hyppigere føder uden sugekop og kejsersnit. Mindst en halv times daglig motion anbefales. Læs mere om graviditet og motion.
  • Du kan forberede nogle strategier for, hvad du kan gøre, når fødslen virkelig tager fat. Det kan både være mentale og fysiske strategier. Fysiske strategier er fx at forberede dig på forskellige gode stillinger og bevægelser, du kan bruge. En anden er at bruge åndedrættet, som beskrevet i boksen ovenover. Læs også om kurserne i fødselsforberedelse.
  • Du kan læse om hvilke forskellige smertelindringsmetoder, der er tilgængelige for dig.
  • Du kan opbygge en god kontakt med din krop, så du mærker, hvad der sker under fødslen, på den måde virker det ikke så skræmmende, det gælder også smerterne. Se ovenfor hvordan du kan træne kropsbevidsthed.
  • Du og dine ledsagere kan tilegne jer viden om fødsler, så I er mere forberedte på, hvad der kan ske. Selvom mange ikke får brug for det, kan det også være godt at vide noget om, hvilke indgreb der kan forekomme. Læs fx om ve-stimulerende drop, sugekop og kejsersnit. I kan også få viden om fødsler ved fødselsforberedelsen i jordemodercenteret.
  • Og til sidst: Er du i løbet af graviditeten bekymret eller bange for den kommende fødsel så snak fx med din jordemoder i konsultationen. Sig det højt. Få det frem, så det ikke fylder for meget, når du går ind i din fødsel.
Hvor ondt gør det?

Veer gør ondt. Måden de føles på ændrer sig gennem fødslen, og smertens intensitet ændres også. I pauserne mellem veerne er der ingen smerte. Så der er en utrolig vekselvirkning mellem smerte og smertefrihed. Oplevelse af smerte opstår i en kombination af følelser og tanker, og det der fysiologisk sker i kroppen.

Der er forskel på, hvor ondt fødsler gør, også hvis man kunne nøjes med bare at betragte smerter som noget rent fysisk. Faktorer, som fx fødslens længde og hvordan barnet har drejet sit hoved i bækkenet, kan også have indflydelse. Derimod viser undersøgelser, at barnets størrelse normalt ikke har betydning for smerteniveauet.

Det, du føler og tænker om smerterne, betyder noget for, hvordan du oplever dem.
Her spiller den støtte, du får fra mennesker omkring dig også ind. Tryghed ved de mennesker, der hjælper dig under fødslen, påvirker dine følelser og tanker. Det er faktisk vist videnskabeligt, at det gør mindre ondt, når kvinden har nære pårørende hos sig, og at der er en jordemoder hos hende, lige så meget hun har brug for det.

Her er forskellige kvinders udtalelser om fødsler og smerter, læs dem vel vidende, at der er lige så mange variationer over oplevelsen, som der er kvinder:

"Jeg kunne handle og gå tur i de første timer, jeg havde veer, men som de tog til, blev det sværere og sværere at koncentrere sig om andet end at klare dem. Da jeg var 7 cm åben, var jeg tæt på at springe ud af vinduet - det gjorde bare så forbandet ondt."
Amanda, førstegangsfødende - s. 34

"Til daglig er jeg den type, der har det bedst med at have hånd i hanke med tingene - kontrol over situationen. Derfor var det en befrielse og en utrolig hjælp for mig i fødselssituationen, at jeg havde lært, at sådan "fungerer" en fødsel ikke. Det at lade være med at forsøge at overskue situationen, give slip på al kontrol og være helt i nuet og smerten var med til at gøre fødslen til en rigtig positiv oplevelse for mig."
Anette, førstegangsfødende - s. 59

"De timer og minutter, hvor alt er smerte og hårdt arbejde, og så det ufattelige mirakel, det er, når barnet bliver født, har jeg meget stærke følelser omkring. Jeg tænker tilbage på den fødselsstund som noget meget dybt mellem mig og mit barn - det var vi to igennem, du og jeg. Det er som en hemmelighed, vi deler. Det var dig og mig, der stod det igennem. Det er min mest dyrebare stund."
Sanne, andengangsfødende - s. 176

Citaterne er alle fra bogen "Fødsel og smerte - hvordan ud forbereder dig til fødselssmerten" af Pia Hern (Munksgaard Danmark, København 2004).

Smerterne kan fx lindres ved
  • At du har mennesker omkring dig, som du føler dig tryg ved, herunder din jordemoder
  • At du bruger dit åndedræt og at du slapper af i kroppen
  • At du bevæger dig og/eller med mellemrum skifter stilling
  • Massage
  • Varmt bad
  • Akupunktur
  • Steriltvandspapler
  • Morfin
  • Lattergas
  • Epiduralblokade
  • Pudendusblokade

Læs mere om smertelindringsmetoder