Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvor kan I være efter fødslen

Vi har forskellige muligheder efter fødslen. Du kan læse mere detaljeret om dem ved at klikke på overskriften eller vælge dem i venstre spalte. Jordemoderen eller fødselslægen beslutter, hvor I skal hen efter fødslen.
Patienthotellet
Hvis du er førstegangsfødende og har haft en ukompliceret fødsel, vil du blive tilbudt ophold på patienthotellet. Faderen kan mod betaling overnatte med mor og barn. Flergangsfødende med ukomplicerede forløb skal gå hjem ambulant 4-6 timer efter fødslen og tilbydes ikke ophold på patienthotellet.

Barselafsnittet
Hvis du har født ved kejsersnit, eller der har været andre komplikationer i graviditeten eller ved fødslen, tilbringer du dagene efter fødslen på Barselafsnittet. Faderen kan som regel overnatte sammen med mor og barn, det er også mod betaling her.

Ambulant fødsel - hjem 4-6 timer efter fødslen
Du føder på fødeafsnittet og går hjem fire-seks timer efter fødslen. Alle flergangsfødende med ukomplicerede forløb skal føde ambulant. Du får efterfølgende en tid i vores barsel- og ammeambulatorium til kontrol af dig og PKU-prøve på barnet.

Barsel- og ammeambulatorium
Har du nu eller har du tidligere haft et vanskeligt ammeforløb, eller er du i tvivl om barnet trives efter fødslen, kan du få råd og vejledning i Barsel- og ammeambulatoriet.

Neonatalafsnittet på børneafdelingen
Hvis dit barn bliver født for tidligt eller er sygt, bliver det indlagt på Børneafdelingens afsnit for nyfødte. De første dage vil du være indlagt på Barselsafsnittet, derefter udskrives du, men kan være hos dit barn så meget du har lyst.





Redaktør
Regionhovedstaden
Email