Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvor ofte og hvor længe ad gangen ammer man

Der er ingen faste regler for antallet af måltider, udover at barnet skal spise mindst seks gange i døgnet. Mange børn, der ammes, spiser otte-ti gange i døgnet og spiser hyppigere om aftenen.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid et barn er om at blive mæt. Nogle børn spiser fem minutter ved hvert bryst, andre 15-20 minutter. Nogle spiser sig mætte på et bryst ad gangen, andre spiser ved begge bryster hver gang. Læg barnet til ved det bryst, det er længst tid siden, at barnet har spist ved.

Lad barnet spise færdigt ved et bryst ad gangen. I starten af måltidet får barnet fedtfattig mælk fra de ydre mælkegange, som læsker tørsten. Senere i måltidet får barnet den kalorierige mælk, der mætter. Det er derfor vigtigt at amme ved brystet, indtil du fornemmer, at det er blevet blødt over det hele. Ved at amme færdigt ved ét bryst, forebygger du også mælkeknuder og brystbetændelse.

Når der ikke er mere mælk i brystet, vil barnet som regel give slip. Nogle børn falder dog i søvn ved brystet og slipper af den grund. Så kan det være nødvendigt at tage det op for at bøvse og så lægge det til samme bryst en gang til.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email