Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hjælp til amningen

Du kan få vejledning af jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sundhedsplejersker til at få amningen til at fungere godt.
Når I er på hospitalet, vil I opleve, at vi kommer ind og spørger, hvordan det går, men bed også selv om vejledning, når I har behov for det. Har du født ambulant eller hjemme, kommer der en jordemoder på besøg hjemme hos dig.

Du kan bl.a. få hjælp til:

  • at finde gode ammestillinger
  • at kunne se og mærke, om barnet sutter rigtigt på brystet
  • hvad du kan gøre, når brystspændingen sætter ind
  • at vurdere, om det hele går som det skal, og få løsningsforslag, hvis det ikke gør.

Vejledning efter I er kommet hjem

  • Når man føder hjemme eller ambulant, får man besøg af en jordemoder i dagene efter fødslen.
  • Sundhedsplejersken kommer på besøg hos alle, og hun vil bl.a. vejlede om amning og barnets udvikling. Hun kontakter jer automatisk, efter I er kommet hjem, men I kan også selv ringe til hende.
  • Foreningen Forældre og Fødsel stiller rådgivere til rådighed - det er kvinder, der selv har ammet, og som har fået et kort kursus i at vejlede andre.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email