AnsøgningKlinikken søger kronikertilskud til dig, når vi modtager din henvisning fra egen læge.
Det er dit eget ansvar at følge op på, om du modtager bevilling med posten fra Lægemiddelstyrelsen. Bevillingen gives på baggrund af oplysninger fra klinikken om en forventet stor udgift til fertilitetsmedicin.
SvarLægemiddelstyrelsen svarer som hovedregel på ansøgningen om kronikertilskud inden for 14 dage. Der kan dog gå op til 2 måneder, hvis ansøgningen kræver særlig vurdering.
Når ansøgningen er bevilget og registreret på apoteket, vil din maksimale ugift til fertilitetsmedicin (billigste præparat) blive 3.655 kr. pr. år regnet fra første købsdato.
Hvordan virker bevillingen?Når du har en kronikerbevilling får du 100 % i tilskud til tilskudsberettiget medicin. Du kan derfor højst komme til at betale 3.655 kr. for dit årlige forbrug af tilskudsberettiget medicin. Det er dog et krav fra Lægemiddelstyrelsen, at du altid køber den billigste medicin i en gruppe af synonym medicin, ellers skal du selv betale hele prisforskellen mellem den billigste og den dyrere medicin, som du evt. køber.
Da vi i klinikken foretrækker at anvende originalprodukter, vil der herudover være en egenbetaling svarende til prisforskellen mellem originalproduktet og et tilsvarende kopipræparat.
Hvor længe gælder bevillingen?De fleste kronikerbevillinger gælder i 1 år. Bevillingen gælder i de tilskudsår, den overlapper. Dvs. tilbage til starten af det tilskudsår, der er i gang på bevillingsdatoen; og frem til slutningen af det tilskudsår, hvor bevillingen udløber.
Hvad dækker bevillingen?Der ydes kronikertilskud til tilskudsberettiget medicin, når du når op på den saldo, som udløser 100 % tilskud. Det gælder både medicin med automatisk tilskud og medicin, som du har enkelttilskudsbevilling til.
Gynækologisk/Obstetrisk AfdelingHvidovre HospitalKettegård Allé 302650 HvidovreTelefon: Se den enkelte afdeling for telefonnummergynobs@hvh.regionh.dkTELEFONTIDERSe hver enkelt afdelingBESØGSTIDERSe hver enkelt afdelingKORT OVER HOSPITALET