Risici

Tvillinger eller trillinger
Den største risiko ved reagensglasbehandling er den øgede forekomst af tvillinger (knap 20% af graviditeterne).

Tvillingefødsler sker ofte for tidligt, hvilket medfører højere dødelighed og en øget forekomst af handicap hos børnene. Tvillinger vejer i gennemsnit kun 2.500 gram ved fødslen.

Vi forsøger at mindske antallet af tvillingegraviditeter og vil helst hjælpe jer til ét barn ad gangen. Vi deltager aktuelt i et stort skandinavisk forsøg og anbefaler til nogle kun at få tilbagelagt ét befrugtet æg.

Disse problemer er endnu mere udtalte hos trillinger, og der lægges derfor kun yderst sjældent tre befrugtede æg tilbage i livmoderen.

Overstimulation
Det kan til tider være vanskeligt at dosere medicinen rigtigt, særligt hos kvinder med uregelmæssige blødninger med meget følsomme æggestokke, men også hos høje og slanke, yngre kvinder.

Hvis vi har mistanke om overstimulation, kan behandlingen afbrydes. Nogle gange viser den sig desværre først, efter den ægløsnende sprøjte er givet, eller der er tilbagelagt befrugtede æg i livmoderen. Indlæggelse eller aflastning hjemme kan da være behandling i en tid.

Risiko for senere udvikling af æggestokskræft?
Der er for efterhånden en del år siden blevet rejst mistanke om, at kvinder, der behandles med medicin, som stimulerer ægblære-dannelsen, kan have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.

Der er inden for det seneste år fremkommet et par større nye undersøgelser, som viser, at der næppe er nogen risiko for kræft i æggestokkene efter reagensglasbehandling.

Risici for børnene

Børn født efter reagensglasbehandling (IVF)

• Der er intet, der tyder på, at disse børn har hyppigere misdannelser end andre børn.
• Børn født efter reagensglasbehandling vejer i gennemsnit ca.100 gram mindre end danske gennemsnitsbørn. Dette betinges måske af, at kvinden ofte er ældre førstegangsfødende, og at flere tidligere er opereret i underlivet eller fejler særlige sygdomme. Endvidere fødes børnene en lille smule tidligere.

Børn født efter reagensglasbehandling med mikroinsemination (ICSI)
Mikroinsemination bør kun forsøges, når almindelig reagensglasbehandling ikke er mulig eller ikke fungerer godt. Vores erfaringsgrundlag med denne behandling er mindre end ved almindelig reagensglasbehandling.

• Der er siden 1994 født flere tusinde børn i Danmark efter denne metode, dog ikke nær så mange som efter almindelig reagensglasbehandling. Vi har med andre ord ikke samme sikkerhed for, for at børnene også på lang sigt er sunde og raske, som ved almindelig reagensglasbehandling. Nyere større europæiske undersøgelser peger dog alle i retning af, at børnene er sunde og raske.
• Hvis sædkvaliteten er meget dårlig, bliver manden inden behandling udredt på Afdeling for Vækst og reproduktion på Rigshospitalet. Der får I flere informationer om eventuelle risici. Årsagen til svært nedsat sædkvalitet skyldes utvivlsomt i en del tilfælde arvelige forhold. Selv om resultatet af den almindelige kromosomundersøgelse er normal hos manden, kan der godt være tale om små forandringer på det mandlige kromosom (y-kromosomet). Det er med andre ord muligt, at nogle drenge, som fødes efter mikroinsemination, nedarver faderens problem og således selv bliver ufrugtbare. Hos børn af par, hvor manden har meget svært nedsat sædkvalitet, kan det ikke udelukkes, at der er en øget forekomst af kromosomafvigelser hos fostrene efter mikroinseminationsbehandling. Indtil videre anbefaler vi derfor, at kvinder, der opnår graviditet i disse særlige tilfælde, specielt hvor vi henter sædcellerne ud direkte fra mandens sten, får udført en fostervandsprøve, og at fosteret bliver ultralydsundersøgt i 18.-20. gravidi tetsuge. Se nedenfor under Fostervandsprøver.

Børn født efter optøning af nedfrosne befrugtede æg (FRYS)

• Erfaringerne er efterhånden store, opgørelserne mangfoldige, og de viser, at der ikke er nogen øget forekomst af misdannelser hos børnene.

Fostervandsprøve
Der er ingen grund til at udføre fostervandsprøve alene på grund af, at graviditeten er etableret ved reagensglasbefrugtning. Fostervandsprøve tilbydes kun de kvinder, der under alle omstændigheder har ret til det, som for eksempel kvinder over 35 år. Det kan være en god idé at overveje det som ovenfor beskrevet for par, hvor manden har en meget dårlig sædkvalitet eller har fået påvist kromosonforandringer. Hvis man alligevel ønsker graviditeten særligt undersøgt, kan vi henvise jer til den nyere nakkefoldsskanning i graviditetsuge 12, men den er ikke etableret i alle amter endnu.