Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital yder professionel rådgivning og alle moderne former for behandling af barnløse par og enlige.
Brugerbetaling afskaffet fra 1. januar 2012.Regeringen har den 21. december vedtaget L37 om afskaffelse af brugerbetaling for behandling af barnløshed i det offentlige sundhedsvæsen fra 1. januar 2012. Dette indebærer, at pr. 1. januar 2012 vil oplægning af æg og insemination blive gratis, mens der stadig vil være et mindre bidrag til medicin.
Vedrørende medicinudgifter:Den øgede egenbetaling til fertilitetsmedicin, som der har været i 2011, afskaffes fra den 1. januar 2012. Fra dette tidspunkt beregnes tilskuddet til fertilitetsmedicin efter de almindelige regler for beregning af tilskud, som gælder for al anden tilskudsberettiget medicin.Det indebærer, at der, efter en egenbetaling på maksimalt 3.655 kr. pr. tilskudsår, er fuldt tilskud efter behandleren har søgt såkaldt "Kronikertilskud" (det vil vi gøre fra 1. januar). Medicinen er herefter gratis.Lovforslaget indeholder nogle overgangsregler for dem, som har haft udgifter til fertilitetsmedicin i forbindelse med behandlinger i 2011.Grundprincippet er, at man ikke vil blive stillet dårligere, end man kunne forvente efter de gældende regler.Man kan læse mere om overgangsregler på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Gynækologisk/Obstetrisk AfdelingHvidovre HospitalKettegård Allé 302650 HvidovreTelefon: Se den enkelte afdeling for telefonnummergynobs@hvh.regionh.dkTELEFONTIDERSe hver enkelt afdelingBESØGSTIDERSe hver enkelt afdelingKORT OVER HOSPITALET