Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om Gastroenheden

Gastroenheden er Danmarks største mavetarm afdeling. Afdelingen består af både en kirurgisk og medicinsk sektion. Afdelingen er præget af konstant dynamisk udvikling i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejder og med patienten som udgangspunkt.
Der er i afdelingen i 2010 udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere en folder om vision, mål og værdigrundlag for Gastroenheden. Du kan læse hele folderen ved at klikke på pdf-filen i højre side.


Vision

Gastroenhedens vision er at skabe fællesskab, samarbejde og kommunikation på tværs af personalegrupper, faggrupper og tidligere geografi. Alle ansatte - både nye og gamle - skal føle sig som en vigtig del afdelingen. Vores fælles mål er patientforløb med gode tværfaglige teams og tilfredse patienter.

Fælles introduktion
Alle nyansatte deltager i et tværfagligt introduktionsforløb over 2 dage. Dertil kommer individuelle introduktionsprogrammer afhængigt af faggruppe og behov.

Som supplement til introduktionen afholdes der kurser i elektronisk medicinmodul (EPM) og elektronisk operationsbooking system (Orbit).

Kurser og temadage
Der afholdes 3-4 tværfaglige temadage årligt. Herudover er der mulighed for kursusdeltagelse i interne og eksterne kurser efter en individuel vurdering og aftale med nærmeste leder.

Intern kommunikation
Alle medarbejdere har en mail-adresse, og mailen er en meget anvendt kommunikationsform. Det er ikke muligt p.t. at anvende mailen hjemmefra.