Åbningstid mandag til torsdag kl 8 - 16I Børneambulatoriet modtager vi børn i alderen 0-16 år til undersøgelse, behandling og pleje uden indlæggelse.Når I kommer, henvender I jer til sekretæren i lugen. Hun registrerer, at I er kommet, og I vil blive kaldt ind, når det bliver jeres tur. Vi har et venteområde, hvor der er legetøj og papir til at tegne på. Det sker, at børnene bliver undersøgt i en anden rækkefølge, end de er ankommet, fordi der kan være stor forskel på de undersøgelser og behandlinger, som skal foretages. Der kan opstå ventetid i travle perioder, men vi bestræber os på at gøre den så kort som mulig.På denne side kan du læse om følgende:
Dette skal I have med
Der er mange forskellige personalegrupper tilknyttet Børneambulatoriet, og I vil komme til at møde nogle af dem: sekretær, sygeplejerske, læge, diætist og evt studerende indenfor disse faggrupper.
Vi kan kun give oplysninger om barnets tilstand til forældrene, da vi har tavshedspligt.
Bliver I forhindret i at at komme til den aftalte tid, er det vigtigt, at I ringer og aflyser hurtigst muligt. Så kan konsultationstiden i stedet komme et andet barn til gode, og jeres ventetid for at få en ny tid til kontrol bliver kortere.
Hvidovre Hospital er helt røgfrit område. Det gælder både patienter, besøgende og personale. Det betyder, at der ikke må ryges hverken indendørs eller udendørs på hospitalets område.
Skal jeres barn have taget blodprøve, foregår det i laboratoriet afsnit 339. Personalet i børneambulatoriet vil vejlede jer.
Viser undersøgelserne af jeres barn noget, der kræver behandling, bliver I kontaktet af en læge, enten pr. brev eller telefonisk. Er resultaterne af undersøgelserne normale, får I besked ved næste kontrol i ambulatoriet.
Jeres egen læge vil få meddelelse om undersøgelserne, når dit barn bliver afsluttet i børneambulatoriet eller hvis I selv beder om, at jeres læge får besked.