Her er information om nogle emner vi har forestillet os, at vores patienter og deres pårørende kunne have lyst til at vide mere om. Du er altid velkommen til at spørge os, hvis der er noget du savner svar på.
Hvordan kan vi hjælpe med vejrtrækningen? Næsten alle vores patienter har problemer med vejrtrækningen. Enten optager de ikke nok ilt, eller også får de ikke udskilt nok kuldioxid gennem lungerne. Oftest har vores patienter begge problemer. Nogle har blot behov for ekstra ilt, hvilket vi kan give gennem en iltslange i næsen eller med en maske, som giver luft med en højere iltprocent end der er i almindelig atmosfærisk luft.Mange har også behov for støtte til selve vejrtrækningsbevægelsen. Her kan vi enten anvende en tætsluttende maske, eller det kan være nødvendigt at lægge et rør ind gennem munden og ned i luftrøret. En maskine (respirator eller BIPAP) hjælper til, når patienten selv trækker vejret. Hos kritisk syge patienter kan det være nødvendigt at respiratoren helt overtager vejrtrækningen. Hvad nu hvis nyrerne ikke fungerer? Akut nyresvigt kan ses som en reaktion på svær infektion (betændelse), som f.eks. lungebetændelse eller bughindebetændelse. Nyrerne kan ikke rense blodet for affaldsstoffer og kan ikke udskille nok væske. Vi kan derfor føre blodet fra patienten gennem et dialyseapparat, hvor blodet renses, og tilbage til patienten.Akut nyresvigt kan vare fra uger til måneder, man kan komme sig helt eller - mere sjældent - blive kronisk nyresyg. Dialyseapparatet anvender vi også til at fjerne uhensigtsmæssige stoffer dannet i kroppen pga. infektion. Hvad giver vi i dropslangerne? Mange patienter har behov for sovemedicin og smertestillende medicin, idet det tit er nødvendigt med mange stressende og også smertefulde procedurer. Medicinen giver vi ind i blodet med konstant hastighed døgnet igennem. Medicinbehovet varierer fra patient til patient, men afhænger også af sygdommen.Hvis patienten bruger smertestillende eller beroligende medicin til daglig, har det også indflydelse. Observationer og oplysninger fra pårørende indgår i vores vurdering af patientens behov for medicin. Dette er en opfordring til alle pårørende om at fortælle os, hvad I ser, og hvad I ved om det daglige medicinforbrug. På vores afdeling gives næsten al medicin ind i blodet via dropslanger. En del medicin kan ikke fremstilles som f.eks. tabletter, men kun som væske der skal sprøjtes ind. Anden medicin findes som tabletter, men vores patienters tarmsystem er ofte ude af balance, og det er meget usikkert, hvor meget de optager fra maven. Hvordan får patienterne mad? Meget få af vores patienter kan spise normalt. Hvis maven fungerer, gives maden gennem en slange (sonde) lagt ind gennem næsen via spiserøret og ned i mavesækken. Hvis maven ikke fungerer, gives maden via dropslangen ind i blodet. Man kan kombinere alle tre måder. Hvad giver vi af medicin?
Hvordan kan vi hjælpe hjertet? Uanset om man er hjertesyg til daglig eller ej, kan man have brug for hjertemedicin når man bliver akut svært syg et andet sted i kroppen. Adrenalinlignende stoffer kan få hjertet til at pumpe mere effektivt. Uregelmæssig hjerterytme er en almindelig reaktion på svær sygdom især i kombination med feber. Vi prøver med medicin at genoprette den normale rytme. Hjerteoperationer eller ballonudvidelse af kranspulsårer udføres ikke på Hvidovre Hospital. Overflytning til et andet hospital kan så være nødvendig.