Inden bedøvelsen Faste Personlige ejendele Operationsdagen Dagen hvor du bedøves Modtagelse og forberedelse Fuld bedøvelse Efter bedøvelsen Udskrivelsen
Inden bedøvelsenVed forundersøgelsen i ambulatoriet bedes du udfylde et spørgeskema vedrørende bedøvelsen (anæstesien). Hvis du i øvrigt er sund og rask, behøver du ikke at tale med en anæstesilæge. Ønsker du alligevel dette, vil du blive henvist til receptionen, Anæstesiologisk Afdeling, afsnit 440.FasteAf hensyn til din egen sikkerhed er det vigtigt, at du ikke spiser fra kl. 24 aftenen før bedøvelsen. Du må drikke vand, the, kaffe og juice uden frugtkød indtil 2 timer før operationen.Dette skal tages helt bogstaveligt, idet alt hvad der indtages gennem munden, f.eks. pastiller, stimulerer mavesækken til at producere mavesaft, hvilket øger risikoen for opkastning under bedøvelsen.Personlige ejendeleDu må gerne medbringe briller, høreapparat og tandprotese.Derimod bedes du undlade at medbringe smykker (inklusiv intimsmykker/piercing). Undlad make-up og neglelak af hensyn til overvågningen af dig under bedøvelsen.OperationsdagenHer skal du tage det af din vanlige medicin, som er ordineret af anæstesilægen. Tabletterne må synkes med et par mundfulde vand. Evt. astmaspray medbringes til operationsafdelingen. Der anvendes meget sjældent beroligende tabletter inden operation, idet disse sløver patienterne unødigt, og mange undersøgelser viser at god information og kommunikation beroliger patienterne bedre.Dagen hvor du bedøvesBeroligende medicin er oftest unødvendig, men har du behov for det kan du før bedøvelsen få beroligende/smertestillende medicin.Modtagelse og forberedelseI ambulatoriet modtages du af personalet, der bl.a. vil udspørge dig om dit navn og CPR-nummer, hvorefter du vil blive orienteret om forberedelserne til bedøvelse og operation/undersøgelse. Elektroder påsættes til overvågning af hjertefunktionen. Der måles blodtryk og anlægges drop, hvorigennem man tilfører væske og bedøvelsesmiddel.Anæstesisygeplejersken/-lægen vil være hos dig hele tiden.Fuld bedøvelseTil fuld bedøvelse vil der blive indsprøjtet et sovemiddel i en kanyle, hvorefter du falder i søvn i løbet af ca. ½ minut. Du vil herefter være sovende og smertefri under hele operationen/undersøgelsen. Der er sædvanligvis ingen særlige gener efter bedøvelsen, men af og til kan kvalme, opkastning og lidt hæshed eller ømhed i halsen forekomme. Det forsvinder dog hurtigt igen.Efter bedøvelsenEfter bedøvelsen vil du blive kørt på opvågningsafdelingen. Her vil du blive modtaget af en sygeplejerske. Tiden på opvågningen vil være afhængig af operationens omfang og dine behov. Hvis du får smerter, vil du få smertestillende medicin.UdskrivelseHjemtransporten skal foregå med privat bil eller taxa. Du må ikke selv køre bil, og du skal selv sørge for hjælp til transporten, da du skal ledsages af en voksen person. Af hensyn til din sikkerhed må du ikke være alene hjemme det første døgn efter du har været bedøvet. Alkoholindtagelse frarådes. Hvis der er noget, du er i tvivl om, kan du komme til at tale med en anæstesilæge.Kontakt formidles på telefon 3862 2575.